søndag den 9. december 2012

L´éducation Nationale (7. december 2012)

Jeg skrev den 22. december sidste år om L´éducation Nationale i Larsbjørnsstræde 12, som Kirsten og jeg efterhånden betragter som vores stamrestaurant.

I fredags, den 7. december, holdt vi vores julefrokost derinde med følgende menu:


Crème brûlée de foie gras et croustillant de confit de canard (Bagt andeleverterrin og sprødt andekød)


Risotto de homard au nougat de Montélimar (Hummer-risotto m. hvid nougat fra Montélimar)


Filet de bar au jus fumé, topinambours aux noisettes et légumes à l’huile de noisette (Havbars-filet i røget bouillon, jordskokker m. hasselnødder og årstidens grøntsager)


Plat du jour: Skaldyrsfad. Hver torsdag morgen modtager restauranten friske skaldyr fra Boulogne sur Mer: østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger, og et fad af disse udgør dagens ret, så længe de varer


L’omelette Norvégienne au rhum et raisins (Flamberet islagkage m. meringue, rom og rosin)


Kiwi, coco et chocolat blanc façon « bûche de noël » (Traditionel fransk juletræstamme m. kiwi, kokos og hvid chokolade)

Jeg vil ikke gentage superlativerne fra tidligere. Men blot konstatere, at L´éducation Nationale fastholder niveauet. Stedet ligner umiskendeligt sig selv, men der sker bestandig fornyelse på menukortet. Kvaliteten er høj, betjeningen opmærksom, stemningen hyggelig og tæt. Vi kommer igen. Og igen.

fredag den 23. november 2012

Bonjour Vietnam 18. november 2012

Bonjour Vietnam fik en flot anmeldelse af Helle Brønnum Carlsen i Politiken den 16. november 2012. Stor ros til køkkenet og 4 kokkehuer.

Det fik os lokket til at reservere bord søndag den 18. november. Vi havde reserveret til 18:00, kom 10 minutter tidligere, hvor der kun var få besatte borde, men mange reservationsskilte. Vi fik anvist et bord med to plasticstole, som tydeligt adskilte sig fra de fleste andre stole i lokalet. De passede heller ikke til bordhøjden, og de stod ikke fast på det meget glatte gulv. Vi bad om et andet bord og det fik vi heldigvis uden dikkedarer. Men, det var tydeligt, at der var gjort meget for at udnytte pladsen til det sidste, så vi sad ret udsat, men borde på alle fire sider af os, så vi blev generet hver gang et af de andre borde blev betjent.

De har sikkert denne aften tjent noget ekstra, men det går ret meget ud over stemningen, når der er så tæt pakket, at man ikke kan sidde nogenlunde ugeneret. Og det kunne vi bestemt ikke, for der var mindst fuldt hus, ingen tvivl om at den anmeldelse var blevet læst!

Vi bestilte 3 forretter til deling:
  • "Gôi cuôn: Tigerrejer, fint skåret økologisk kylling, bønnespirer, risnudler og friske koriander svøbt i en frisk rispandekage."
  • "Châ giò: Hakket kylling, skovøresvampe, løg og friske Bønnespirer svøbt i en rispandekage og stegt gyldne."
  • "Tôm viên chiên giòn: Fars af tigerrejer, løg og hvidløg formet som kugler og stegt gyldne, der serveres med salat og vietnamesiske pickles."
Det var perfekt til deling, og der kom uden videre en tallerken til hver af os, så vi kunne dele på en nem måde. Det var ganske glimrende, og vi talte om at vi en anden gang godt kunne nøjes med et udvalg af forretter. Specielt rejekuglerne var jeg helt vild med, men alt var friskt og lækkert, og portionerne var pæne. Overordentligt rimeligt til 69 kr. pr. forret.

Til hovedret fik vi:


"Bò né: Stykker af supermør kalvefilet, der er marineret med hvidløg, ingefær og krydderurter, som man gør det i Viet Nam. Kødet tilberedes og serveres på en støbejerns tallerken, med æggeblomme, vietnamesiske pickles samt sesamfrø og finthakkede peanuts ovenpå. Hvis du ikke ønsker æggeblomme, kan du bare sige til."


"Bún gà xào: Risnudler med stegte kyllingestykker, årstidens friske sprøde grøntsager, løg og hvidløg."

Begge retter var ualmindeligt lækre og vi kunne ikke finde en finger at sætte på noget af det, vi fik serveret.

Som drikke fik vi postevand, to glas Chardonnay og en flaske Hanoi Beer. Til en samlet pris på 597 kr. er det i den meget rimelige ende.

Det er uden tvivl et sted vi vil besøge igen, men udelukkende for at få et hurtigt, veltilberedt måltid. For alt det udenoms trak ned.

fredag den 16. november 2012

Restaurant Oubæk


En skøn vinmenu
I tirsdags spiste Kirsten og jeg på Restaurant Oubæk i Store Kongensgade. Det var en fødselsdagsgave fra hundene, som skulle indløses :-) Det var et meget flot valg de havde truffet!!

En almindelig tirsdagsaften …, og alle ca. 40 pladser var besat. Man sidder tæt, men ikke for tæt, betjeningen er venlig, opmærksom, ikke påtrængende, kompetent.

Vi startede med et glas crémant og fik derefter en 4-retters menu med tilhørende vinmenu.


Kammuslinger med soya/ingefær sauce. Dertil Riesling Herrenweg de Turckheim 2005 – Zind Humbrecht. En fortrinlig ret, jeg kunne dog have ønsket en anelse mere skarphed i smagen. Kammuslingerne har en fin, sart smag, men de kunne godt tåle lidt mere modspil. En anelse mere syrlig vin måske, men det er i luksusenden. En flot første ret.


Svamperavioli. Dertil Poilly-Fuissé – Bret Brothers 2008. Fremragende! Her gik alt op i en højere enhed, retten var en ren smagseksplosion, og vinen fantastisk til. Absolut aftenens favorit.


Boeuf bérnaise. Dertil Brunello di Montalcino 2005 – La Poderina. Totalt klassisk, enkelt og fremragende. Perfekt stegt for mig (lidt for rød for Kirsten, der blev ikke spurgt, hvordan man ønskede den), superbe pommes frites og en fantastisk bearnaise.


Æblekage. Dertil Muscat de Mireval, Domaine du Mas Neuf 2008. Æblekagen var fin, den medfølgende nøddeparfait så let som luft og smeltede på tungen.

Vi sluttede med to espressoer og kunne se tilbage på et aldeles fantastisk måltid.

Det er bistromad på et højt niveau, der er ingen slinger, serveringen er god og opmærksom. Vinvalget excellent. Bestemt et sted vi vil besøge igen.

søndag den 4. november 2012

Odd-fellowgaarden’s Bistro i Køge


I går fejrede vi min 60 års fødselsdag. Vi er temmelig kritiske med hensyn til mad og vin, og det har ikke været nemt at beslutte sig for stedet at afholde middagen. Men efter et par testspisninger var vi ikke i tvivl om Odd-fellowgaarden’s Bistro i Køge var et godt valg. Vi var heldige at kunne booke hele bistroen til selskabet på 17 personer, og efter en samtale med køkkenchef Kristian Østergaard var vi helt trygge ved at arrangementet lå i gode hænder.

Vi blev absolut ikke skuffede.

Som velkomstdrik fik vi Marquis de la Cour Collection Privée Brut, Loire.

Hors d’oeuvren var et udvalg af små retter: Oeuf en mayonnaise, med ristet malt, mayonnaisen baseret på hummer, paté de campagne, rillette (gris/kalv), chorizo, syltet porre samt to slags brød. Dertil Marquis de la Cour Collection Privée Brut, Loire.

2. servering var frikassé af svampe og hasselnødder i en smørsauce med krydderurter. Dertil 2009 Viognier Santa Barbara, Fess Parker Winery.

3. servering var hjemmerøget laks med skum og rogn med urteblade. Dertil 2009 Viognier Santa Barbara, Fess Parker Winery.

4. servering var langtidsstegt dyrekølle med dauphinekartoffel, små bagte tomater og rødvinsglace. For de, der ønskede det, var der mulighed for en ekstra servering. Dertil 2008 Coca i Fitó Montsant Jaspi Negre.

5. servering var fire oste: en fransk fastost, gedeosterulle, manchego og blåskimmelost. Dertil Kopke 10 years old porto.



6. og sidste servering var en desserttallerken med frugtsalat med sabayonsauce, nøddekurv med blåbær/hindbær is, skumtop med chokoladepulver, hvid chokomousse med lakrids i hasselfragilité samt nougatparfait. Dertil 2010 Voület Casorzo, Fracchia, Piemonte.

Dækservietten er samtidig menukortet og der står, at bistroen ikke betragter sig som en gourmetrestaurant. Men det skal man ikke lade sig narre af. Kristian Østergaard er skarp og præcis i sin madlavning, han bobler af passion for sit arbejde, og hans begejstring ved at fortælle om maden er smittende.

Hver eneste servering var udsøgt, og det giver ikke den store mening at fremhæve den ene for anden. Men, gået på klingen vil jeg nok sige at frikasséen og Viognieren var aftenens allerbedste servering.

Den opmærksomme betjening og Kristian Østergaards villighed til at tale om detaljer om bl.a. lakserøgning var et yderligere plus.

Vi glæder os til at komme igen!

fredag den 12. oktober 2012

Det Gamle Røgeri

Jeg havde en svensk instruktør på besøg i denne uge, og havde inviteret hende og et par andre på middag i går aftes på Det Gamle Røgeri, Havnevej 7 i Greve.

Hun er vegetar, så det var et oplagt sted at vælge, da tre ud af fire forretter og to ud af fem hovedretter er fisk eller skaldyr. Og jeg havde reserveret bord, så alt var godt, troede jeg.

Det første vi fik at vide var, at der var udsolgt af blåmuslinger (forret) og stegt rødspætte (hovedret) … OK, det er et tegn på at de har begrænsede mængder og at det formentligt er friske råvarer, det er acceptabelt.

Vi bestilte to forretter og fire hovedretter.

Efter at vi havde bestilt blev det beklaget, at de var løbet tørt for det brød med noget dip, som de plejede at servere til start. De tilbød at tænde grillen og riste noget rugbrød og servere med noget aioli, men der var ved at være lidt pinligt så vi sagde nej tak.

Vi var kun to der skulle have forret, vi fik begge Tigerrejer i cremet ingefær. Det er de mindste tigerrejer jeg har oplevet, for et syns skyld skar jeg dem over, da jeg spiste dem. Men der var tre, og der var reelt tre små mundfulde. Intet tilbehør i form af fx brød. 125 kr., det var dyrt.

Som hovedret bestilte vi klassikeren (oksehaleragout med kartoffelmos), dagens fangst - som var multe med tilbehør - samt 2 x entrecote med håndskårne pommes frites, salat, bearnaise og rødvinssauce. Desværre var de også udgået fra multe fik vi at vide, så det blev torsk i stedet …

Bortset fra en af de kogte kartofler til torsken var stenhård (ikke kogt), var maden ganske glimrende, men det var svært ikke at grine af køkkenets manglende evne til at disponere. Vi var fire personer, der var bestilt bord, og så kunne vi vælge en fiskeret. Ikke godt nok.

Vi var tre, der gerne ville have et glas vin til maden, og jeg forhørte mig om mulighederne glasvis. Der var to hvidvine: en Chardonnay til 45 kr. og en Sancerre til 65 kr. Jeg gad ærligt talt ikke spørge, hvad det var for vine, men spurgte hvad tjeneren ville anbefale til tigerrejerne, og valgte i overensstemmelse hermed Sancerren - jeg ville selv have valgt den lidt federe Chardonnay, som jeg tror ville have givet rejeretten et bedre modspil.

Hvidvinsglassene er hvad vi hjemme hos os betegner som dessertvinsglas, dvs. relativt små glas, og jeg vil vurdere at de tre glas vi fik, tilsammen var ½ flaske = 12 centiliter pr. glas. Det er lidt, og det ser ikke pænt ud i så lille et glas.

Konklusion: De retter vi fik, var ok, men alt det udenoms trak grundigt ned. Når der var bestilt bord kl. 19 kunne vi med rimelighed forvente at stort set alle muligheder på det ikke så omfattende kort var tilgængelige. At løbe tør for brød at servere inden maden er helt grinagtigt. Og måden at præsentere og servere vin på er ikke særlig professionel. Prissætningen af forretter virker også helt urimelig.

Det er bestemt et sted der ikke lægger op til en genvisit.

lørdag den 4. august 2012

Nimb Terrasse 31. juli 2012


Terrasse, som ligger i de lokaler som tidligere Divan 2 lå i, er et herligt bekendtskab. Vi var der inde tirsdag aften, og fik et skønt måltid med nogle fine vine til, til en ganske rimelig pris. Og betjeningen er superb.

Vi startede med et glas Ruinart ”R” champagne, mens de svære valg skulle træffes. Der var flere spændende forretter og hovedretter at vælge imellem, og efter en del diskussion og overvejeler endte jeg med 6 østers Marennes-Oléron og de tre andre med ovnbagt torsk med kartofler og lun mayonnaise.


De 6 øster – serveret med et stykke grillet citron – var aftenens mindst interessante ret. Det er nemt at servere 6 østers, men her var der alligevel sjusket med det. Som man måske kan ane på billedet var de to ret små, og ikke særligt pænt frigjort fra skallen. Det var lidt for sjusket til en pris af 180 kr. for 6 stk.


Den ovnbagt torsk med kartofler og lun mayonnaise var sublim – fik jeg at vide … Jeg blev tilbudt at smage den, men da jeg var færdig med mine østers havde de tre andres nærmest slikket deres tallerkener. Jeg tror på at det var godt!

Dertil fik vi en Pinot d’Alsace, Domaine Paul Blanck (325 kr.) som står på kortet som 2010 men blev serveret i 2011. Det betyder ikke noget. Et glimrende valg til forretterne.


Som hovedret fik to Steak og bordelaise.


Kirsten og jeg fik en ret som stod således på menukortet: ”Confiteret lam med sprængt tunge, hvide asparges & ærter”. Jeg må indrømme at vi hverken syntes kødet lignende eller smagte som lam. Det var fantastisk, men snarere kronhjort ville vi gætte på. Vi fik aldrig spurgt til det på aftenen, men jeg har bagefter skrevet med restauranten om det og fået hurtige og gode svar. Meget fornemt og professionelt.

”Lammet er tilberedt ved lav temperatur i vakuum og kan derfor godt have en struktur der minder om finere kød – kødet stammer fra en udbenet lammekølle. Frikasséen består af ærter, blanquette sauce og sprængt lammetunge.” ”Lammet er rigtig nok ikke confiteret på traditionel vis, men er tilberedt i sit eget fedt under vakuum-tilberedningen ved lave temperaturer, så den både forbliver lyserød, men også får det mørhed som confit gør. Definitionen på confit er at denne er tilberedt i eget fedt, derfor tillader vores kokke at dette er den rette betegnelse.”

Det VAR fantastisk og vores valg af vin i den billige ende var endnu engang en succes: ”2010 Cotes-du-Rhone, Delas Freres Saint Esprit” (295 kr.).


Som dessert valgte de tre andre citrontærte, her fik jeg bestemt heller ikke lov at smage, men det så eventyrligt ud, og smagte vist mindst ligeså godt.


Selv valgte jeg fire oste, alle fine og velmodnede.

Vi sluttede med fire espressoer, og snakkede videre en times tid, hvor der løbende kom friske forsyninger af vand, og der var ingen opfodringer til at købe mere. Det kunne vi lide.

Professionel og venlig servering med smil på læben. Udsøgte retter med en enkelt ærgerlig smutter. Vi kommer helt sikkert tilbage til Nimb Terrasse.

Traktørstedet 3. august 2012


Vi har en tradition med at besøge Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov en gang om året. De sidste 4 år har vi kun svigtet i 2011. Under Irene og Peter Frimann var Traktørstedet blevet til en institution med de legendariske frokostbuffeter og aftenbuffeter, med er stort udvalg af traditionelle retter tilberedt fra bunden og baseret på så vidt muligt lokale råvarer. Hvert år lidt fornyelse, men helst ikke for meget, og der var et stort stampublikum til stedet. Kvaliteten var ualmindeligt høj, prisen rimelig og det var en rigtig god idé at bestille bord i højsæsonen!

Nu har Pia Johansen, Claus Johansen og Claus Petersen taget over, så da vi besøgte stedet i går var omgivelserne næsten som de plejer at være, men menuen helt anderledes. Der var lidt stille synes vi for en fredag aften. Vi valgte at sidde udendørs i det flotte sommervejr, og det var bare en fornøjelse. Udsigten er uovertruffen over til Bøgeskov Lystbådehavn og ud over Køge Bugt, der var gang i lystfiskeri og badning. En flot sommeraften.

Der er et nydeligt og overskueligt menukort med tre forretter, to hovedretter og tre desserter, samt to hovedretter derudover. Der var et ligeså overskueligt kort over drikkevarer. Da vi gik, fandt vi ud af at der også var et vinkort, men det fik vi ikke at se da vi skulle vælge drikke.


Vi valgte alle fire Torsketerrin med jomfruhummer, spinatsalat & rabarber i ingefær til forret. De andre muligheder var Rejecocktail, med grønne asparges & Thousand Island dressing samt Cæsarsalat med kylling. Tre valgte Unghanebryst, saute af sommerkål, pomme rissole & estragonsauce som hovedret mens jeg valgte dagens fisk (skrubbe) med nye kartofler, gulerødder og forårsløg. To valgte Chokolademousse med blåbær & ristede mandelflager til dessert, de andre valgmuligheder var Pandekager med vaniljeis & orangesauce samt Jordbær med vaniljeis & myntesirup.

Prisen er 195 kr. for en ret, 280 kr. for to retter og 320 kr. for tre. Det er ”københavnerpriser”, ligesom det at tage 30 kr. for en kande vand virkede lidt pågående, når vi i øvrigt bestilte både vin, øl og kaffe. Maden var bestemt ok, men ikke på et niveau, som prisen afspejler. Forretten var nydelig, men lidt tam i det. Min hovedret var en nydeligt stegt skrubbe, men de nye kartofler havde fået for meget og gulerødder (2 stk.) og forårsløg (1 stk.) var ok, men altså ikke noget der kræver den store indsats af køkkenet.

Så pænt og nydeligt, men ikke noget at tage langt for. Og det bliver den helt store udfordring for Traktørstedet. Med det ret beskedne menukort og det – i forhold til Frimanns – helt traditionelle koncept, bliver det ualmindeligt svært at tiltrække kunder. Udsigten er fantastisk, men beliggenheden er ikke nem. Stedet ligger langt fra alfarvej og det er ikke et sted man lige kommer forbi. Mange vil sikkert, som vi, komme forbi en enkelt gang, og sammenligne med ”gamle” dage. Og den sammenligning falder desværre ikke ud til det nuværende Traktørsteds fordel.

Der kræves noget ekstra for at lokke kunderne til. Og det var bestemt ikke det vi oplevede denne fredag aften.

tirsdag den 17. juli 2012

Vespa


Corleone er en lille by og en kommune i provinsen Palermo på Sicilien, mest kendt for Godfather-filmene, men i dag lagde den navn til den menu vi fik på Vespa i St. Kongensgade, som led i Cofoco-kædens SPIS-kampagne.

Som man kan se på billedet ovenfor er de ydre rammer ikke prangende, og indenfor ser der også næsten spartansk ud. Der er mange borde og stole, der er ikke gjort noget ud af indretningen, her er fokus på mad, vin og god betjening. Det gør også at prisen kan holdes på et overordentlig attraktivt niveau. Nedenstående menu koster normalt 250 kr., vi havde via SPIS-kampagnen købt den for 175 kr. Drikkevarer kostede 495 kr., men vi flottede os også med både drinks til at starte med, en flaske vin og kaffe og grappa. Men samlet fantastisk billigt for et virkelig fremragende måltid.

Menuen:

Antipasti della Casa:
  • Caponata alla nostra – Siciliansk aubergine salat
  • Olive – Oliven
  • Ventricina – Kryddersalami
  • Coppa – Lufttørret skinke
  • Insalata di farro con polipo e verdurine – Speltsalat med blæksprutte og grønt
  • Arancici di riso – Fritteret tomatrisotto
  • Insalata caprese – Tomatsalat med Galbani mozzarella og frisk basilikum
  • Peperoni alla contadina – Grillet peberfrugt
  • Pomodori alla Corleone – Gratinerede tomater med rasp og urter
  • Torta di verdure – Tærte af grønsager
De ti retter blev serveret samlet, og var alle små, udsøgte mundfulde. Omhyggeligt tilberedt/udvalgt, serveret enkelt med to slags brød til, og vi nød det hele. Det eneste vi levnede var olivensten og tomatstilke :-)


Primo: Tagliolini cosa nostra – Tagliolini med kødboller i tyk sauce af tomat. To små kødboller, en udsøgt tomatsauce og tagliolini al dente. Vi ville selv have krydret en anelse skarpere, men det var rigtigt godt.


Secondo: Scaloppine Mafiose – Tynde skiver kalveinderlår i marsalasauce og dagens tilbehør. To pæne skiver grillstegt kalveinderlår, to tomater, en champignon, nogle grønne asparges, lidt agurkesalat og en fantastisk sauce. Nogen ville have savnet noget tilbehør, men ikke vi. Alle ingredienserne fremstod hver især flot, og det hele gik op i en højere enhed. Fantastisk!


Dolce: Cassata siciliana – Siciliansk ricottatærte med frugt Jeg var kommet til at spise af den inden jeg fik taget fotoet, men det var da også himmerigsmundfulde.


Vi startede med en prosecco og en campari soda, som gennemgående vin fik vi Chianti Superiore DOCG - Castello di Monastero, 2010, og vi sluttede med espresso og en enkelt grappa. En del af Cofoco-konceptet er at der er ganske få retter at vælge imellem, og i SPIS-kampagnen er der kun én menu pr. spisested. Det giver naturligvis optimale muligheder for at tilberede og servere effektivt. Selvom der var fuldt hus oplevede vi ingen ventetid, og der var god, venlig og opmærksom betjening.

Det eneste negative jeg kan sige om aftenen er, at rødvinen, som blev stillet på bordet, da vi fik drinksene, havde prop. Det opdagede jeg, da jeg hældte et glas op, da vi fik antipastien. Jeg behøvede ikke smage på vinen, der var bare markant prop, og den blev byttet uden videre. Det ville have været nemt at konstatere inden den blev stillet på bordet.

Ellers er der intet negativt at sige; fantastisk mad, god betjening og et overordentlig fornuftigt prisniveau. Det kan varmt anbefales at aflægge Vespa et besøg.

lørdag den 14. juli 2012

Brdr. Price i Tivoli


Årets første Tivoli-tur blev bl.a. brugt til at besøge Brdr. Price i Tivoli, med forventning om at få noget godt, dansk smørrebrød på højt niveau. Og den blev fuldt ud indfriet.

Rammerne er fantastiske og med bl.a. en væg med malerier, udklip mv. der fortæller om familien Prices historie.

Vores første tjener (vi blev betjent af i alt tre, som alle var aledeles kompetente) udleverede smørrebrødssedlen, som kun var 1½ cm kortere end Ida Davidsens fik vi at vide.

Der var en passende mængde valgmuligheder, som dog gav lidt udfordringer, da vi kun skulle have to stykker hver. Fx måtte jeg pænt springe over fire forskellige slags sild og tre slags ost.

I kategorien ”Øvrige fisk” blev der bl.a. fristet med Sardiner i olivenolie og Sardiner i tomat fra La Gondola i Portugal, men vi valgte hhv. Snapsemad og Lune fiskefrikadeller. Dertil ville jeg have haft en ”Sæsonens øl” fra fad, men den var udgået, så jeg fik i stedet en flaske Bock Beer fra Ørbæk. Kirsten fik en lille Jacobsen Brown Ale fra fad.

På kortet står at Snapsemaden ”Kræver næsten en snaps ... måske en dobbelt.”, så jeg bad om en Braunstein Porse, som desværre også var udgået. Så jeg fik i stedet en Schumacher Nordens Rødgran.


Snapsemaden består af: Kartofler, æg, ansjoser, mayonnaise, løg og purløg. Simpelt og perfekt.

Kirsten fik lune fiskefrikadeller med remoulade og citron. Remouladen var en anelse til den søde side, men i øvrigt fremragende, og fiskefrikadellerne upåklagelige.

I næste runde valgte vi to stykker smørrebrød fra kategorien ”Fugl & Kød”. Jeg en Tatar, Kirsten hønsesalt.


Tatar af dansk kødkvæg med peberrod, kapers, løg, økologisk æggeblomme og pickles. Jeg fik valget mellem en pasteuriseret og en upasteuriseret æggeblomme, og valgte det sidste. Igen et enkelt men fantastisk stykke smørrebrød. Som det kan ses på fotoet var det anrettet, ikke noget med selv at skulle blande ingredienserne.

Kirsten fik den hjemmelavede hønsesalat med sprød bacon på ristet brød. Jeg fik lov at smage et lille stykke, og det var fantastisk. Lækkert hønsekød, bid i krydringen, og igen en fantastisk, klassisk ret serveret uden dikkedarer.

Som afslutning fik Kirsten en omgang stempelkaffe og familieklassikeren Kærnemælkshorn, som var to horn, så jeg fik tigget mig til et halvt: lækkert, let, med marcipan – to himmerigsmundfulde. Vi kan naturligvis ikke give en fair bedømmelse efter et besøg, hvor vi har smagt to stykker smørrebrød hver. Men maden var gennemført perfekt, simple klassikere tilberedt og serveret uovertruffet. Dygtig og professionel betjening, og fantastiske rammer – vi var så heldige at kunne sidde udendørs og nyde dette herlige måltid.

Vi kommer helt sikkert tilbage for at smage andre dele af smørrebrødssedlen – og aftenkortet ser også meget spændende ud.

mandag den 9. juli 2012

NamNam

Et par gange i 1990’erne spiste Kirsten og jeg på Nams Kusine i Dragør, hvor Michael og Tin Pang-Larsen drev en meget populær singaporeansk restaurant. Maden var bestemt værd at køre efter, men fra Solrød var det lidt af en tur med offentlige transportmidler. Og så lukkede den i øvrigt i 2005.

For nylig hørte vi så de gode nyheder: Claus Meyer ville sammen med sine gode venner Michael og Tin Pang-Larsen åbne en restaurant på Vesterbrogade, NamNam. Den åbnede 24. maj i år og har fået nogle meget flotte anmeldelser, bl.a. i Børsen og så sent som i fredags (6. juli) i Politiken, hvor Helle Brønnum Carlsen gav den 5 kokkehuer. Og det var samme fredag vi havde sat et par gode venner stævne, for at afprøve køkkenet.

Peranakan-køkkenet er en fusion af en række forskellige asiatiske køkkener: kinesisk, singaporeansk, indonesisk og malaysisk. Vi overlod trygt valget af mad til køkkenet, idet vi bestilte Makan Kaki Besar, som beskrives således: ”Den store menu. Rundtur i hele menukortet inkl. overraskelser fra køkkenet og flere desserter. 10-12 serveringer.”

Her er retterne som de er beskrevet på spisekortet:
  • Kulit Ikan. Knasende friskstegt fiskeskind med havsalt og no name dip
  • Chickpea Fritters: Lette kikærte fritters med masser af friske krydderurter, løg, spinat og grøn chili serveret med cremet yoghurt
  • The 3rd Sisters Nut: Cashewnødder ristet sprøde med friske karryblade, chili, spidskommen og havsalt
  • Krupuk Udang: Rejechips i javanesisk kvalitet; friske rejer, hakket og blandet med tapioka og æg, rullet til tykke pølser, der efter dampning er skåret i tynde skiver og tørret. Vi steger chipsene sprøde i frisk olie
  • Tins Nyonya Pickles: Sirligt udskårne, let tørrede grøntsager syltet i riseddike med masser af citrongræs, galanga og frisk gurkemeje. Grøntsagerne garneres med friteret hvidløg, friske krydderurter, ristede sesamfrø og jordnødder lige før servering
  • Flying Cheese: Ultratyndt, lunt knasende brød med fyld af frisk ost, grønne blade, grøn chili og koriander
  • Asian Ceviche: Torsk som i Østmalaysia, råmarineret et kort øjeblik i limesaft med mango, fennikel, rød peber, rødløg, sesamolie, korianderfrø og korianderblade
  • Nonya Poh Pia: Singapores version af en rå, men lun forårsrulle; krabbekød og friskpillede koldtvandsrejer lagt i lag med sprøde sauterede mang kuang roer, blancherede bønnespirer, stegte skalotteløg, hvidløg, friske krydderurter, ristede jordnødder, salat, strimler af omelet, rå chili og ketchep manis. Sødmefuld, saftig, bidende, let stærk, bitter, knasende, sej og aromatisk; alt i én bid
  • Pepper Crayfish: Danske jomfruhummere bedækket med en berygtet, sort pebersovs med bl.a. friske karryblade og smør. Signatur-ret fra Nams Kusine i Dragør med så meget peber, at du bliver høj af det
  • Singapore Chili Crabs: Krabber lynstegt med masser af chili, hvidløg, ingefær, tomater, store mængder af friske krydderurter og æg
  • Singapore Chili Mussels: Blåmuslinger lynstegt med masser af chili, hvidløg, ingefær, tomater, store mængder af friske krydderurter og æg
  • Beef Rendang: Peranakan-klassiker. Oksespidsbryst langtidsbraiseret i kokosmælk med masser af citrongræs, frisk gurkemeje, galangarod og tørret og frisk chili. Serveres med knasende syltet sommerkål, krupuk udang og namnams Nasi Kuning ris dampet med hele krydderier og friske pandanblade
  • Char Siu Free Range Porc BBQ: Langtids marineret bryst af frilandsgris med masser af aromatiske kinesiske krydderier, forårsløg, honning og bygmaltssirup. Servers med Nasi Kuning ris, nam nam pickles, asparges, shitaki og forårsløg lynstegt med hvidløg og rød chili
  • Tandoori Roti: Langtidshævet dej med masser af kalonji-frø, klasket op i den hede ler-tandoor, bagt, trukket op med en krog og smurt med smør og hvidløg
  • Es Kelapa Nanas: Kokosflødeis med ananassorbet, braiseret ananas, strimlet macapuno kokos, kokosvafler og kokos-palmesukkersirup med friske pandanblade
  • Caramel, Ginger, Rhubarb and Beer: Ølflødeis med dulche de leche chokoladecreme, ølsirup, ingefærsyltet rabarber og rugbrødsknas med korianderfrø.
Jeg skal ikke vove mig ud i en karakteristik eller en omtale af enkeltretter. Det er vidunderlig mad, hvor smagsløgene konstant bliver udfordret med masser af indtryk. Fantastisk mad. Hvis vi selv skulle have valgt, ville vi gerne have smagt:
  • Sambal Sotong: Lynstegte danske blæksprutter med tomat, lime-blade, ingefær, tamarind, Nyonya sambal og frisk gurkemeje
  • Ikan Panggang: Marineret laks i en aromatisk nyonya sambal med skalotteløg, masser af friske asiatiske krydderurter, tamarind og kokosmælk, pakket i bananblade og grillet. Laksen serveres med råsyltet fennikel og namnams Nasi Kuning ris
Det var to af de retter som Helle Brønnum Carlsen fremhævede, og specielt laksen nævner hun som dagens bedste ret. Det havde været interessant med fx en af de to som erstatning for enten Crabs eller Mussels, som smagsmæssigt lå tæt op ad hinanden.

Som drikke startede vi alle med en cocktail (jeg med en Singapore Sling), som gik fint til forretterne. Derefter fik vi en hvid Macon Villages (jeg fik desværre ikke noteret navnet) og en Malbec Bodegas Septimo Dia. Som begge passede fint til de meget varierende smagsindtryk. Jeg prøvesmagte og godkendte Macon’en og den første Malbec, den anden blev skænket i nye glas uden at jeg fik mulighed for at smage først … den havde tydelig prop, og blev også skiftet uden videre, da vi gjorde opmærksom på det, men det var lidt uheldigt, at vi ikke fik mulighed for at smage den.

Og så må jeg også kommentere det store forskel i niveau på serveringspersonalet. Helle Brønnum Carlsen skriver i sin anmeldelse at ”Køkkenchefen er intet mindre end den fremragende kok Karlos Maldonado fra Venezuela. Som vi var så særligt heldige at blive betjent af det meste af aftenen.” Og til afslutning skriver hun ligefrem ” … og ikke mindst vores venezuelanske køkkenchef gives 5 fusionerede huer.” Det lyder bestemt som en anmelder, der er blevet genkendt på stedet :-)

Vi fik nogle retter serveret uden en kommentar, nogle med få, usikre kommentarer, og andre med detaljerede kommentarer. Det tyder på at personalet ikke er briefet godt nok.

Støjniveauet er højt, stolene ikke magelige (vi var der i 5½ time, og det er stolene bestemt ikke beregnet til) og på flere punkter blev vi mødt med venlighed snarere end kompetence. På Politikens skala vil jeg give 4 kokkehuer. Maden er fantastisk, der er meget omkring maden der kan forbedres, og jeg giver ikke et fedterøvstillæg som Helle Brønnum Carlsen åbenbart gør.

søndag den 19. februar 2012

Copenhagen Dining Week 2012

Stemningsfoto fra Nimb Brasserie
Konceptet er enkelt og genialt: en lang række københavnske restauranter udbyder i en uge en tre retters menu inkl. en flaske S.Pellegrino Mineralvand for 200 kr. Prisen er absolut meget rimelig i forhold til kvalitet. Kunderne får mulighed for at smage kvalitetsmad til en fornuftig pris, (mange af) restauranterne får fuld belægning og kan med standardmenuen planlægge væsentligt bedre. Så det er vist win-win. Naturligvis sørger restauranterne for at generere mersalg, vi har altid fået mulighed for at købe en vinmenu til.
Kirsten og jeg havde besluttet at besøge to gamle kendinge i denne uge. Vi vaklede mellem at prøve nogle nye steder eller steder vi havde prøvet før, og valget faldt på det sidste :-)
Tirsdag den 14. februar var det Les Trois Cochons. Det er en af vores yndlingsrestauranter, og levede på enhver måde op til forventningerne.
Vi startede med et glas cava, som vi nød mens vi læste menuen og vinmenuen. Det er jo herligt nemt sådan en aften, det eneste man skal beslutte er om man ønsker at tilkøbe vinmenuen.
Forretten bestod af tre retter:
  • Chevre Chaud: Varm gedeost serveret på salat med valnødder og pærer.
  • Cassoulet: Hvide bønner i lidt tomat serveret med svineskank og Andepølser
  • Brandade: Torsk rørt med kartoffel, serveret med brødcroutoner og peberrod.
Dertil et glas Chardonnay fra vinmenuen.
Brandaden var lidt kedelig, vi ville have krydret den mere, men absolut ok. De to andre retter var fantastiske, men cassoulet’en som min favorit; der var virkelig kælet for denne ret, og det hele gik op i en højere enhed. Lovende indledning på en spændende middagsoplevelse.

Hovedretten var fransk fiskegryde: fisk og suppe serveret i stor gryde med jomfruhummer, muslinger, fennikel, safran og krydderurter. Fisken var et pænt stykke kulmule, der var to pæne jomfruhummer til hver og nogle store, flotte muslinger. Og den herligste suppe. Dertil et glas Côtes du Rhône. Vi elsker fisk og skaldyr, og det var flot at servere dette som en hovedret i en standardmenu. Det var en pænt stor portion, men vi levnede ikke en dråbe.
Desserten var igen sammensat af tre dele:
·         Fondant au Chocolat
·         Creme Brûlée
·         Passionsfrugtsorbet
Dertil et glas Banyol.
Alle tre dele var meget lækre, men hvis jeg skulle vælge en favorit var det pasionsfrugtsorbeten.
Vi sluttede med kaffe og avec. For 60 kr. pr. person var det en ren foræring. En kæmpe stempelkande (vi kunne kun drikke en kop hver), et glas framboise og et glas calvados.
Vi gik meget mætte og meget tilfredse fra Les Trois Cochons, og kommer helt sikkert igen.
I dag, søndag den 19. februar var det Nimb Brasserie vi havde booket bord hos. Som på Les Trois Cochons så der udsolgt ud, og det er omkring 150 gæster, så der er virkelig gang i køkkenet sådan en aften, hvor der desuden er to hold gæster. Vi var på holdet 17:30-19:45.
Vi startede igen med et glas mousserende, vi blev tilbudt et glas champagne, spurgte om alternativer, og valgte et glas mousserende Riesling, jeg fik desværre ikke noteret navnet. Igen er det dejligt nemt, vi valgte vinmenuen :-)
Logistikken kiksede lidt med forretten. Vi fik skænket Sauvignon Blanc 2010 fra Domaine Astruc et godt stykke tid før forretten ankom. Vi troede faktisk de havde glemt os, en tjener fik øje på vores bord, og lidt panisk kom forretten ind.
Det var torsketatar, koriander, brændt agurk, røget rogn creme og dildolie.
En rigtigt spændende og velsmagende kombination, og Kirstens bekymring for den rå torsk blev gjort til skamme. Hvidvinen var meget velvalgt til.
Hovedretten var Langtids braiseret svinebryst, rodfrugtmos, karamelliserede og bagte løg, røget marv samt flæskesvær. Det var virkeligt udsøgt. En billig udskæring af grisen, men med den tilberedning får den smag og konsistens. Der var et strejf af asiatisk krydring, det kunne vi godt have tænkt os en del mere af, den var ikke så udfordrende krydret. Tilbehøret var flot. Syrah 2010 fra Domaine Astruc var et glimrende valg til denne ret.
Vi sluttede med desserten: Lakrids parfait, rapsolie, krystalliseret chokolade og æbleskum.
Lidt spøjs og ikke helt vellykket kombination, jeg savnede harmoni i retten, men bestemt et spændende eksperiment. Vinmenuen inkluderede kaffe til desserten, men igen kiksende logistikken, så vi havde drukket kaffen inden desserten kom på bordet.
Men igen gik vi mætte og tilfredse fra bordet.
En direkte sammenligning falder helt klart ud til Les Trois Cochons fordel. Retterne begge steder er naturligvis i top, men til direkte sammenlignelige priser får man noget mere for pengene på Les Trois Cochons: større portioner, mere vin, bedre og mere opmærksom betjening.
Men begge steder er bestemt mere end ét besøg værd.