Brdr. Price i Tivoli

Årets første Tivoli-tur blev bl.a. brugt til at besøge Brdr. Price i Tivoli, med forventning om at få noget godt, dansk smørrebrød på højt niveau. Og den blev fuldt ud indfriet.

Rammerne er fantastiske og med bl.a. en væg med malerier, udklip mv. der fortæller om familien Prices historie.

Vores første tjener (vi blev betjent af i alt tre, som alle var aledeles kompetente) udleverede smørrebrødssedlen, som kun var 1½ cm kortere end Ida Davidsens fik vi at vide.

Der var en passende mængde valgmuligheder, som dog gav lidt udfordringer, da vi kun skulle have to stykker hver. Fx måtte jeg pænt springe over fire forskellige slags sild og tre slags ost.

I kategorien ”Øvrige fisk” blev der bl.a. fristet med Sardiner i olivenolie og Sardiner i tomat fra La Gondola i Portugal, men vi valgte hhv. Snapsemad og Lune fiskefrikadeller. Dertil ville jeg have haft en ”Sæsonens øl” fra fad, men den var udgået, så jeg fik i stedet en flaske Bock Beer fra Ørbæk. Kirsten fik en lille Jacobsen Brown Ale fra fad.

På kortet står at Snapsemaden ”Kræver næsten en snaps ... måske en dobbelt.”, så jeg bad om en Braunstein Porse, som desværre også var udgået. Så jeg fik i stedet en Schumacher Nordens Rødgran.

Snapsemaden består af: Kartofler, æg, ansjoser, mayonnaise, løg og purløg. Simpelt og perfekt.

Kirsten fik lune fiskefrikadeller med remoulade og citron. Remouladen var en anelse til den søde side, men i øvrigt fremragende, og fiskefrikadellerne upåklagelige.

I næste runde valgte vi to stykker smørrebrød fra kategorien ”Fugl & Kød”. Jeg en Tatar, Kirsten hønsesalt.

Tatar af dansk kødkvæg med peberrod, kapers, løg, økologisk æggeblomme og pickles. Jeg fik valget mellem en pasteuriseret og en upasteuriseret æggeblomme, og valgte det sidste. Igen et enkelt men fantastisk stykke smørrebrød. Som det kan ses på fotoet var det anrettet, ikke noget med selv at skulle blande ingredienserne.

Kirsten fik den hjemmelavede hønsesalat med sprød bacon på ristet brød. Jeg fik lov at smage et lille stykke, og det var fantastisk. Lækkert hønsekød, bid i krydringen, og igen en fantastisk, klassisk ret serveret uden dikkedarer.

Som afslutning fik Kirsten en omgang stempelkaffe og familieklassikeren Kærnemælkshorn, som var to horn, så jeg fik tigget mig til et halvt: lækkert, let, med marcipan – to himmerigsmundfulde. Vi kan naturligvis ikke give en fair bedømmelse efter et besøg, hvor vi har smagt to stykker smørrebrød hver. Men maden var gennemført perfekt, simple klassikere tilberedt og serveret uovertruffet. Dygtig og professionel betjening, og fantastiske rammer – vi var så heldige at kunne sidde udendørs og nyde dette herlige måltid.

Vi kommer helt sikkert tilbage for at smage andre dele af smørrebrødssedlen – og aftenkortet ser også meget spændende ud.