tirsdag den 17. juli 2012

Vespa


Corleone er en lille by og en kommune i provinsen Palermo på Sicilien, mest kendt for Godfather-filmene, men i dag lagde den navn til den menu vi fik på Vespa i St. Kongensgade, som led i Cofoco-kædens SPIS-kampagne.

Som man kan se på billedet ovenfor er de ydre rammer ikke prangende, og indenfor ser der også næsten spartansk ud. Der er mange borde og stole, der er ikke gjort noget ud af indretningen, her er fokus på mad, vin og god betjening. Det gør også at prisen kan holdes på et overordentlig attraktivt niveau. Nedenstående menu koster normalt 250 kr., vi havde via SPIS-kampagnen købt den for 175 kr. Drikkevarer kostede 495 kr., men vi flottede os også med både drinks til at starte med, en flaske vin og kaffe og grappa. Men samlet fantastisk billigt for et virkelig fremragende måltid.

Menuen:

Antipasti della Casa:
  • Caponata alla nostra – Siciliansk aubergine salat
  • Olive – Oliven
  • Ventricina – Kryddersalami
  • Coppa – Lufttørret skinke
  • Insalata di farro con polipo e verdurine – Speltsalat med blæksprutte og grønt
  • Arancici di riso – Fritteret tomatrisotto
  • Insalata caprese – Tomatsalat med Galbani mozzarella og frisk basilikum
  • Peperoni alla contadina – Grillet peberfrugt
  • Pomodori alla Corleone – Gratinerede tomater med rasp og urter
  • Torta di verdure – Tærte af grønsager
De ti retter blev serveret samlet, og var alle små, udsøgte mundfulde. Omhyggeligt tilberedt/udvalgt, serveret enkelt med to slags brød til, og vi nød det hele. Det eneste vi levnede var olivensten og tomatstilke :-)


Primo: Tagliolini cosa nostra – Tagliolini med kødboller i tyk sauce af tomat. To små kødboller, en udsøgt tomatsauce og tagliolini al dente. Vi ville selv have krydret en anelse skarpere, men det var rigtigt godt.


Secondo: Scaloppine Mafiose – Tynde skiver kalveinderlår i marsalasauce og dagens tilbehør. To pæne skiver grillstegt kalveinderlår, to tomater, en champignon, nogle grønne asparges, lidt agurkesalat og en fantastisk sauce. Nogen ville have savnet noget tilbehør, men ikke vi. Alle ingredienserne fremstod hver især flot, og det hele gik op i en højere enhed. Fantastisk!


Dolce: Cassata siciliana – Siciliansk ricottatærte med frugt Jeg var kommet til at spise af den inden jeg fik taget fotoet, men det var da også himmerigsmundfulde.


Vi startede med en prosecco og en campari soda, som gennemgående vin fik vi Chianti Superiore DOCG - Castello di Monastero, 2010, og vi sluttede med espresso og en enkelt grappa. En del af Cofoco-konceptet er at der er ganske få retter at vælge imellem, og i SPIS-kampagnen er der kun én menu pr. spisested. Det giver naturligvis optimale muligheder for at tilberede og servere effektivt. Selvom der var fuldt hus oplevede vi ingen ventetid, og der var god, venlig og opmærksom betjening.

Det eneste negative jeg kan sige om aftenen er, at rødvinen, som blev stillet på bordet, da vi fik drinksene, havde prop. Det opdagede jeg, da jeg hældte et glas op, da vi fik antipastien. Jeg behøvede ikke smage på vinen, der var bare markant prop, og den blev byttet uden videre. Det ville have været nemt at konstatere inden den blev stillet på bordet.

Ellers er der intet negativt at sige; fantastisk mad, god betjening og et overordentlig fornuftigt prisniveau. Det kan varmt anbefales at aflægge Vespa et besøg.

lørdag den 14. juli 2012

Brdr. Price i Tivoli


Årets første Tivoli-tur blev bl.a. brugt til at besøge Brdr. Price i Tivoli, med forventning om at få noget godt, dansk smørrebrød på højt niveau. Og den blev fuldt ud indfriet.

Rammerne er fantastiske og med bl.a. en væg med malerier, udklip mv. der fortæller om familien Prices historie.

Vores første tjener (vi blev betjent af i alt tre, som alle var aledeles kompetente) udleverede smørrebrødssedlen, som kun var 1½ cm kortere end Ida Davidsens fik vi at vide.

Der var en passende mængde valgmuligheder, som dog gav lidt udfordringer, da vi kun skulle have to stykker hver. Fx måtte jeg pænt springe over fire forskellige slags sild og tre slags ost.

I kategorien ”Øvrige fisk” blev der bl.a. fristet med Sardiner i olivenolie og Sardiner i tomat fra La Gondola i Portugal, men vi valgte hhv. Snapsemad og Lune fiskefrikadeller. Dertil ville jeg have haft en ”Sæsonens øl” fra fad, men den var udgået, så jeg fik i stedet en flaske Bock Beer fra Ørbæk. Kirsten fik en lille Jacobsen Brown Ale fra fad.

På kortet står at Snapsemaden ”Kræver næsten en snaps ... måske en dobbelt.”, så jeg bad om en Braunstein Porse, som desværre også var udgået. Så jeg fik i stedet en Schumacher Nordens Rødgran.


Snapsemaden består af: Kartofler, æg, ansjoser, mayonnaise, løg og purløg. Simpelt og perfekt.

Kirsten fik lune fiskefrikadeller med remoulade og citron. Remouladen var en anelse til den søde side, men i øvrigt fremragende, og fiskefrikadellerne upåklagelige.

I næste runde valgte vi to stykker smørrebrød fra kategorien ”Fugl & Kød”. Jeg en Tatar, Kirsten hønsesalt.


Tatar af dansk kødkvæg med peberrod, kapers, løg, økologisk æggeblomme og pickles. Jeg fik valget mellem en pasteuriseret og en upasteuriseret æggeblomme, og valgte det sidste. Igen et enkelt men fantastisk stykke smørrebrød. Som det kan ses på fotoet var det anrettet, ikke noget med selv at skulle blande ingredienserne.

Kirsten fik den hjemmelavede hønsesalat med sprød bacon på ristet brød. Jeg fik lov at smage et lille stykke, og det var fantastisk. Lækkert hønsekød, bid i krydringen, og igen en fantastisk, klassisk ret serveret uden dikkedarer.

Som afslutning fik Kirsten en omgang stempelkaffe og familieklassikeren Kærnemælkshorn, som var to horn, så jeg fik tigget mig til et halvt: lækkert, let, med marcipan – to himmerigsmundfulde. Vi kan naturligvis ikke give en fair bedømmelse efter et besøg, hvor vi har smagt to stykker smørrebrød hver. Men maden var gennemført perfekt, simple klassikere tilberedt og serveret uovertruffet. Dygtig og professionel betjening, og fantastiske rammer – vi var så heldige at kunne sidde udendørs og nyde dette herlige måltid.

Vi kommer helt sikkert tilbage for at smage andre dele af smørrebrødssedlen – og aftenkortet ser også meget spændende ud.

mandag den 9. juli 2012

NamNam

Et par gange i 1990’erne spiste Kirsten og jeg på Nams Kusine i Dragør, hvor Michael og Tin Pang-Larsen drev en meget populær singaporeansk restaurant. Maden var bestemt værd at køre efter, men fra Solrød var det lidt af en tur med offentlige transportmidler. Og så lukkede den i øvrigt i 2005.

For nylig hørte vi så de gode nyheder: Claus Meyer ville sammen med sine gode venner Michael og Tin Pang-Larsen åbne en restaurant på Vesterbrogade, NamNam. Den åbnede 24. maj i år og har fået nogle meget flotte anmeldelser, bl.a. i Børsen og så sent som i fredags (6. juli) i Politiken, hvor Helle Brønnum Carlsen gav den 5 kokkehuer. Og det var samme fredag vi havde sat et par gode venner stævne, for at afprøve køkkenet.

Peranakan-køkkenet er en fusion af en række forskellige asiatiske køkkener: kinesisk, singaporeansk, indonesisk og malaysisk. Vi overlod trygt valget af mad til køkkenet, idet vi bestilte Makan Kaki Besar, som beskrives således: ”Den store menu. Rundtur i hele menukortet inkl. overraskelser fra køkkenet og flere desserter. 10-12 serveringer.”

Her er retterne som de er beskrevet på spisekortet:
  • Kulit Ikan. Knasende friskstegt fiskeskind med havsalt og no name dip
  • Chickpea Fritters: Lette kikærte fritters med masser af friske krydderurter, løg, spinat og grøn chili serveret med cremet yoghurt
  • The 3rd Sisters Nut: Cashewnødder ristet sprøde med friske karryblade, chili, spidskommen og havsalt
  • Krupuk Udang: Rejechips i javanesisk kvalitet; friske rejer, hakket og blandet med tapioka og æg, rullet til tykke pølser, der efter dampning er skåret i tynde skiver og tørret. Vi steger chipsene sprøde i frisk olie
  • Tins Nyonya Pickles: Sirligt udskårne, let tørrede grøntsager syltet i riseddike med masser af citrongræs, galanga og frisk gurkemeje. Grøntsagerne garneres med friteret hvidløg, friske krydderurter, ristede sesamfrø og jordnødder lige før servering
  • Flying Cheese: Ultratyndt, lunt knasende brød med fyld af frisk ost, grønne blade, grøn chili og koriander
  • Asian Ceviche: Torsk som i Østmalaysia, råmarineret et kort øjeblik i limesaft med mango, fennikel, rød peber, rødløg, sesamolie, korianderfrø og korianderblade
  • Nonya Poh Pia: Singapores version af en rå, men lun forårsrulle; krabbekød og friskpillede koldtvandsrejer lagt i lag med sprøde sauterede mang kuang roer, blancherede bønnespirer, stegte skalotteløg, hvidløg, friske krydderurter, ristede jordnødder, salat, strimler af omelet, rå chili og ketchep manis. Sødmefuld, saftig, bidende, let stærk, bitter, knasende, sej og aromatisk; alt i én bid
  • Pepper Crayfish: Danske jomfruhummere bedækket med en berygtet, sort pebersovs med bl.a. friske karryblade og smør. Signatur-ret fra Nams Kusine i Dragør med så meget peber, at du bliver høj af det
  • Singapore Chili Crabs: Krabber lynstegt med masser af chili, hvidløg, ingefær, tomater, store mængder af friske krydderurter og æg
  • Singapore Chili Mussels: Blåmuslinger lynstegt med masser af chili, hvidløg, ingefær, tomater, store mængder af friske krydderurter og æg
  • Beef Rendang: Peranakan-klassiker. Oksespidsbryst langtidsbraiseret i kokosmælk med masser af citrongræs, frisk gurkemeje, galangarod og tørret og frisk chili. Serveres med knasende syltet sommerkål, krupuk udang og namnams Nasi Kuning ris dampet med hele krydderier og friske pandanblade
  • Char Siu Free Range Porc BBQ: Langtids marineret bryst af frilandsgris med masser af aromatiske kinesiske krydderier, forårsløg, honning og bygmaltssirup. Servers med Nasi Kuning ris, nam nam pickles, asparges, shitaki og forårsløg lynstegt med hvidløg og rød chili
  • Tandoori Roti: Langtidshævet dej med masser af kalonji-frø, klasket op i den hede ler-tandoor, bagt, trukket op med en krog og smurt med smør og hvidløg
  • Es Kelapa Nanas: Kokosflødeis med ananassorbet, braiseret ananas, strimlet macapuno kokos, kokosvafler og kokos-palmesukkersirup med friske pandanblade
  • Caramel, Ginger, Rhubarb and Beer: Ølflødeis med dulche de leche chokoladecreme, ølsirup, ingefærsyltet rabarber og rugbrødsknas med korianderfrø.
Jeg skal ikke vove mig ud i en karakteristik eller en omtale af enkeltretter. Det er vidunderlig mad, hvor smagsløgene konstant bliver udfordret med masser af indtryk. Fantastisk mad. Hvis vi selv skulle have valgt, ville vi gerne have smagt:
  • Sambal Sotong: Lynstegte danske blæksprutter med tomat, lime-blade, ingefær, tamarind, Nyonya sambal og frisk gurkemeje
  • Ikan Panggang: Marineret laks i en aromatisk nyonya sambal med skalotteløg, masser af friske asiatiske krydderurter, tamarind og kokosmælk, pakket i bananblade og grillet. Laksen serveres med råsyltet fennikel og namnams Nasi Kuning ris
Det var to af de retter som Helle Brønnum Carlsen fremhævede, og specielt laksen nævner hun som dagens bedste ret. Det havde været interessant med fx en af de to som erstatning for enten Crabs eller Mussels, som smagsmæssigt lå tæt op ad hinanden.

Som drikke startede vi alle med en cocktail (jeg med en Singapore Sling), som gik fint til forretterne. Derefter fik vi en hvid Macon Villages (jeg fik desværre ikke noteret navnet) og en Malbec Bodegas Septimo Dia. Som begge passede fint til de meget varierende smagsindtryk. Jeg prøvesmagte og godkendte Macon’en og den første Malbec, den anden blev skænket i nye glas uden at jeg fik mulighed for at smage først … den havde tydelig prop, og blev også skiftet uden videre, da vi gjorde opmærksom på det, men det var lidt uheldigt, at vi ikke fik mulighed for at smage den.

Og så må jeg også kommentere det store forskel i niveau på serveringspersonalet. Helle Brønnum Carlsen skriver i sin anmeldelse at ”Køkkenchefen er intet mindre end den fremragende kok Karlos Maldonado fra Venezuela. Som vi var så særligt heldige at blive betjent af det meste af aftenen.” Og til afslutning skriver hun ligefrem ” … og ikke mindst vores venezuelanske køkkenchef gives 5 fusionerede huer.” Det lyder bestemt som en anmelder, der er blevet genkendt på stedet :-)

Vi fik nogle retter serveret uden en kommentar, nogle med få, usikre kommentarer, og andre med detaljerede kommentarer. Det tyder på at personalet ikke er briefet godt nok.

Støjniveauet er højt, stolene ikke magelige (vi var der i 5½ time, og det er stolene bestemt ikke beregnet til) og på flere punkter blev vi mødt med venlighed snarere end kompetence. På Politikens skala vil jeg give 4 kokkehuer. Maden er fantastisk, der er meget omkring maden der kan forbedres, og jeg giver ikke et fedterøvstillæg som Helle Brønnum Carlsen åbenbart gør.