Det Gamle Røgeri

Jeg havde en svensk instruktør på besøg i denne uge, og havde inviteret hende og et par andre på middag i går aftes på Det Gamle Røgeri, Havnevej 7 i Greve.

Hun er vegetar, så det var et oplagt sted at vælge, da tre ud af fire forretter og to ud af fem hovedretter er fisk eller skaldyr. Og jeg havde reserveret bord, så alt var godt, troede jeg.

Det første vi fik at vide var, at der var udsolgt af blåmuslinger (forret) og stegt rødspætte (hovedret) … OK, det er et tegn på at de har begrænsede mængder og at det formentligt er friske råvarer, det er acceptabelt.

Vi bestilte to forretter og fire hovedretter.

Efter at vi havde bestilt blev det beklaget, at de var løbet tørt for det brød med noget dip, som de plejede at servere til start. De tilbød at tænde grillen og riste noget rugbrød og servere med noget aioli, men der var ved at være lidt pinligt så vi sagde nej tak.

Vi var kun to der skulle have forret, vi fik begge Tigerrejer i cremet ingefær. Det er de mindste tigerrejer jeg har oplevet, for et syns skyld skar jeg dem over, da jeg spiste dem. Men der var tre, og der var reelt tre små mundfulde. Intet tilbehør i form af fx brød. 125 kr., det var dyrt.

Som hovedret bestilte vi klassikeren (oksehaleragout med kartoffelmos), dagens fangst - som var multe med tilbehør - samt 2 x entrecote med håndskårne pommes frites, salat, bearnaise og rødvinssauce. Desværre var de også udgået fra multe fik vi at vide, så det blev torsk i stedet …

Bortset fra en af de kogte kartofler til torsken var stenhård (ikke kogt), var maden ganske glimrende, men det var svært ikke at grine af køkkenets manglende evne til at disponere. Vi var fire personer, der var bestilt bord, og så kunne vi vælge en fiskeret. Ikke godt nok.

Vi var tre, der gerne ville have et glas vin til maden, og jeg forhørte mig om mulighederne glasvis. Der var to hvidvine: en Chardonnay til 45 kr. og en Sancerre til 65 kr. Jeg gad ærligt talt ikke spørge, hvad det var for vine, men spurgte hvad tjeneren ville anbefale til tigerrejerne, og valgte i overensstemmelse hermed Sancerren - jeg ville selv have valgt den lidt federe Chardonnay, som jeg tror ville have givet rejeretten et bedre modspil.

Hvidvinsglassene er hvad vi hjemme hos os betegner som dessertvinsglas, dvs. relativt små glas, og jeg vil vurdere at de tre glas vi fik, tilsammen var ½ flaske = 12 centiliter pr. glas. Det er lidt, og det ser ikke pænt ud i så lille et glas.

Konklusion: De retter vi fik, var ok, men alt det udenoms trak grundigt ned. Når der var bestilt bord kl. 19 kunne vi med rimelighed forvente at stort set alle muligheder på det ikke så omfattende kort var tilgængelige. At løbe tør for brød at servere inden maden er helt grinagtigt. Og måden at præsentere og servere vin på er ikke særlig professionel. Prissætningen af forretter virker også helt urimelig.

Det er bestemt et sted der ikke lægger op til en genvisit.