L´éducation Nationale (7. december 2012)

Jeg skrev den 22. december sidste år om L´éducation Nationale i Larsbjørnsstræde 12, som Kirsten og jeg efterhånden betragter som vores stamrestaurant.

I fredags, den 7. december, holdt vi vores julefrokost derinde med følgende menu:

Crème brûlée de foie gras et croustillant de confit de canard (Bagt andeleverterrin og sprødt andekød)

Risotto de homard au nougat de Montélimar (Hummer-risotto m. hvid nougat fra Montélimar)

Filet de bar au jus fumé, topinambours aux noisettes et légumes à l’huile de noisette (Havbars-filet i røget bouillon, jordskokker m. hasselnødder og årstidens grøntsager)

Plat du jour: Skaldyrsfad. Hver torsdag morgen modtager restauranten friske skaldyr fra Boulogne sur Mer: østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger, og et fad af disse udgør dagens ret, så længe de varer

L’omelette Norvégienne au rhum et raisins (Flamberet islagkage m. meringue, rom og rosin)

Kiwi, coco et chocolat blanc façon « bûche de noël » (Traditionel fransk juletræstamme m. kiwi, kokos og hvid chokolade)

Jeg vil ikke gentage superlativerne fra tidligere. Men blot konstatere, at L´éducation Nationale fastholder niveauet. Stedet ligner umiskendeligt sig selv, men der sker bestandig fornyelse på menukortet. Kvaliteten er høj, betjeningen opmærksom, stemningen hyggelig og tæt. Vi kommer igen. Og igen.

Bonjour Vietnam 18. november 2012

Bonjour Vietnam fik en flot anmeldelse af Helle Brønnum Carlsen i Politiken den 16. november 2012. Stor ros til køkkenet og 4 kokkehuer.

Det fik os lokket til at reservere bord søndag den 18. november. Vi havde reserveret til 18:00, kom 10 minutter tidligere, hvor der kun var få besatte borde, men mange reservationsskilte. Vi fik anvist et bord med to plasticstole, som tydeligt adskilte sig fra de fleste andre stole i lokalet. De passede heller ikke til bordhøjden, og de stod ikke fast på det meget glatte gulv. Vi bad om et andet bord og det fik vi heldigvis uden dikkedarer. Men, det var tydeligt, at der var gjort meget for at udnytte pladsen til det sidste, så vi sad ret udsat, men borde på alle fire sider af os, så vi blev generet hver gang et af de andre borde blev betjent.

De har sikkert denne aften tjent noget ekstra, men det går ret meget ud over stemningen, når der er så tæt pakket, at man ikke kan sidde nogenlunde ugeneret. Og det kunne vi bestemt ikke, for der var mindst fuldt hus, ingen tvivl om at den anmeldelse var blevet læst!

Vi bestilte 3 forretter til deling:

• "Gôi cuôn: Tigerrejer, fint skåret økologisk kylling, bønnespirer, risnudler og friske koriander svøbt i en frisk rispandekage."
• "Châ giò: Hakket kylling, skovøresvampe, løg og friske Bønnespirer svøbt i en rispandekage og stegt gyldne."
• "Tôm viên chiên giòn: Fars af tigerrejer, løg og hvidløg formet som kugler og stegt gyldne, der serveres med salat og vietnamesiske pickles."

Det var perfekt til deling, og der kom uden videre en tallerken til hver af os, så vi kunne dele på en nem måde. Det var ganske glimrende, og vi talte om at vi en anden gang godt kunne nøjes med et udvalg af forretter. Specielt rejekuglerne var jeg helt vild med, men alt var friskt og lækkert, og portionerne var pæne. Overordentligt rimeligt til 69 kr. pr. forret.

Til hovedret fik vi:

"Bò né: Stykker af supermør kalvefilet, der er marineret med hvidløg, ingefær og krydderurter, som man gør det i Viet Nam. Kødet tilberedes og serveres på en støbejerns tallerken, med æggeblomme, vietnamesiske pickles samt sesamfrø og finthakkede peanuts ovenpå. Hvis du ikke ønsker æggeblomme, kan du bare sige til."

"Bún gà xào: Risnudler med stegte kyllingestykker, årstidens friske sprøde grøntsager, løg og hvidløg."

Begge retter var ualmindeligt lækre og vi kunne ikke finde en finger at sætte på noget af det, vi fik serveret.

Som drikke fik vi postevand, to glas Chardonnay og en flaske Hanoi Beer. Til en samlet pris på 597 kr. er det i den meget rimelige ende.

Det er uden tvivl et sted vi vil besøge igen, men udelukkende for at få et hurtigt, veltilberedt måltid. For alt det udenoms trak ned.

Restaurant Oubæk

En skøn vinmenu

I tirsdags spiste Kirsten og jeg på Restaurant Oubæk i Store Kongensgade. Det var en fødselsdagsgave fra hundene, som skulle indløses :-) Det var et meget flot valg de havde truffet!!

En almindelig tirsdagsaften …, og alle ca. 40 pladser var besat. Man sidder tæt, men ikke for tæt, betjeningen er venlig, opmærksom, ikke påtrængende, kompetent.

Vi startede med et glas crémant og fik derefter en 4-retters menu med tilhørende vinmenu.

Kammuslinger med soya/ingefær sauce. Dertil Riesling Herrenweg de Turckheim 2005 – Zind Humbrecht. En fortrinlig ret, jeg kunne dog have ønsket en anelse mere skarphed i smagen. Kammuslingerne har en fin, sart smag, men de kunne godt tåle lidt mere modspil. En anelse mere syrlig vin måske, men det er i luksusenden. En flot første ret.

Svamperavioli. Dertil Poilly-Fuissé – Bret Brothers 2008. Fremragende! Her gik alt op i en højere enhed, retten var en ren smagseksplosion, og vinen fantastisk til. Absolut aftenens favorit.

Boeuf bérnaise. Dertil Brunello di Montalcino 2005 – La Poderina. Totalt klassisk, enkelt og fremragende. Perfekt stegt for mig (lidt for rød for Kirsten, der blev ikke spurgt, hvordan man ønskede den), superbe pommes frites og en fantastisk bearnaise.

Æblekage. Dertil Muscat de Mireval, Domaine du Mas Neuf 2008. Æblekagen var fin, den medfølgende nøddeparfait så let som luft og smeltede på tungen.

Vi sluttede med to espressoer og kunne se tilbage på et aldeles fantastisk måltid.

Det er bistromad på et højt niveau, der er ingen slinger, serveringen er god og opmærksom. Vinvalget excellent. Bestemt et sted vi vil besøge igen.

Odd-fellowgaarden’s Bistro i Køge

I går fejrede vi min 60 års fødselsdag. Vi er temmelig kritiske med hensyn til mad og vin, og det har ikke været nemt at beslutte sig for stedet at afholde middagen. Men efter et par testspisninger var vi ikke i tvivl om Odd-fellowgaarden’s Bistro i Køge var et godt valg. Vi var heldige at kunne booke hele bistroen til selskabet på 17 personer, og efter en samtale med køkkenchef Kristian Østergaard var vi helt trygge ved at arrangementet lå i gode hænder.

Vi blev absolut ikke skuffede.

Som velkomstdrik fik vi Marquis de la Cour Collection Privée Brut, Loire.

Hors d’oeuvren var et udvalg af små retter: Oeuf en mayonnaise, med ristet malt, mayonnaisen baseret på hummer, paté de campagne, rillette (gris/kalv), chorizo, syltet porre samt to slags brød. Dertil Marquis de la Cour Collection Privée Brut, Loire.

2. servering var frikassé af svampe og hasselnødder i en smørsauce med krydderurter. Dertil 2009 Viognier Santa Barbara, Fess Parker Winery.

3. servering var hjemmerøget laks med skum og rogn med urteblade. Dertil 2009 Viognier Santa Barbara, Fess Parker Winery.

4. servering var langtidsstegt dyrekølle med dauphinekartoffel, små bagte tomater og rødvinsglace. For de, der ønskede det, var der mulighed for en ekstra servering. Dertil 2008 Coca i Fitó Montsant Jaspi Negre.

5. servering var fire oste: en fransk fastost, gedeosterulle, manchego og blåskimmelost. Dertil Kopke 10 years old porto.

6. og sidste servering var en desserttallerken med frugtsalat med sabayonsauce, nøddekurv med blåbær/hindbær is, skumtop med chokoladepulver, hvid chokomousse med lakrids i hasselfragilité samt nougatparfait. Dertil 2010 Voület Casorzo, Fracchia, Piemonte.

Dækservietten er samtidig menukortet og der står, at bistroen ikke betragter sig som en gourmetrestaurant. Men det skal man ikke lade sig narre af. Kristian Østergaard er skarp og præcis i sin madlavning, han bobler af passion for sit arbejde, og hans begejstring ved at fortælle om maden er smittende.

Hver eneste servering var udsøgt, og det giver ikke den store mening at fremhæve den ene for anden. Men, gået på klingen vil jeg nok sige at frikasséen og Viognieren var aftenens allerbedste servering.

Den opmærksomme betjening og Kristian Østergaards villighed til at tale om detaljer om bl.a. lakserøgning var et yderligere plus.

Vi glæder os til at komme igen!

Det Gamle Røgeri

Jeg havde en svensk instruktør på besøg i denne uge, og havde inviteret hende og et par andre på middag i går aftes på Det Gamle Røgeri, Havnevej 7 i Greve.

Hun er vegetar, så det var et oplagt sted at vælge, da tre ud af fire forretter og to ud af fem hovedretter er fisk eller skaldyr. Og jeg havde reserveret bord, så alt var godt, troede jeg.

Det første vi fik at vide var, at der var udsolgt af blåmuslinger (forret) og stegt rødspætte (hovedret) … OK, det er et tegn på at de har begrænsede mængder og at det formentligt er friske råvarer, det er acceptabelt.

Vi bestilte to forretter og fire hovedretter.

Efter at vi havde bestilt blev det beklaget, at de var løbet tørt for det brød med noget dip, som de plejede at servere til start. De tilbød at tænde grillen og riste noget rugbrød og servere med noget aioli, men der var ved at være lidt pinligt så vi sagde nej tak.

Vi var kun to der skulle have forret, vi fik begge Tigerrejer i cremet ingefær. Det er de mindste tigerrejer jeg har oplevet, for et syns skyld skar jeg dem over, da jeg spiste dem. Men der var tre, og der var reelt tre små mundfulde. Intet tilbehør i form af fx brød. 125 kr., det var dyrt.

Som hovedret bestilte vi klassikeren (oksehaleragout med kartoffelmos), dagens fangst - som var multe med tilbehør - samt 2 x entrecote med håndskårne pommes frites, salat, bearnaise og rødvinssauce. Desværre var de også udgået fra multe fik vi at vide, så det blev torsk i stedet …

Bortset fra en af de kogte kartofler til torsken var stenhård (ikke kogt), var maden ganske glimrende, men det var svært ikke at grine af køkkenets manglende evne til at disponere. Vi var fire personer, der var bestilt bord, og så kunne vi vælge en fiskeret. Ikke godt nok.

Vi var tre, der gerne ville have et glas vin til maden, og jeg forhørte mig om mulighederne glasvis. Der var to hvidvine: en Chardonnay til 45 kr. og en Sancerre til 65 kr. Jeg gad ærligt talt ikke spørge, hvad det var for vine, men spurgte hvad tjeneren ville anbefale til tigerrejerne, og valgte i overensstemmelse hermed Sancerren - jeg ville selv have valgt den lidt federe Chardonnay, som jeg tror ville have givet rejeretten et bedre modspil.

Hvidvinsglassene er hvad vi hjemme hos os betegner som dessertvinsglas, dvs. relativt små glas, og jeg vil vurdere at de tre glas vi fik, tilsammen var ½ flaske = 12 centiliter pr. glas. Det er lidt, og det ser ikke pænt ud i så lille et glas.

Konklusion: De retter vi fik, var ok, men alt det udenoms trak grundigt ned. Når der var bestilt bord kl. 19 kunne vi med rimelighed forvente at stort set alle muligheder på det ikke så omfattende kort var tilgængelige. At løbe tør for brød at servere inden maden er helt grinagtigt. Og måden at præsentere og servere vin på er ikke særlig professionel. Prissætningen af forretter virker også helt urimelig.

Det er bestemt et sted der ikke lægger op til en genvisit.

Nimb Terrasse 31. juli 2012

Terrasse, som ligger i de lokaler som tidligere Divan 2 lå i, er et herligt bekendtskab. Vi var der inde tirsdag aften, og fik et skønt måltid med nogle fine vine til, til en ganske rimelig pris. Og betjeningen er superb.

Vi startede med et glas Ruinart ”R” champagne, mens de svære valg skulle træffes. Der var flere spændende forretter og hovedretter at vælge imellem, og efter en del diskussion og overvejeler endte jeg med 6 østers Marennes-Oléron og de tre andre med ovnbagt torsk med kartofler og lun mayonnaise.

De 6 øster – serveret med et stykke grillet citron – var aftenens mindst interessante ret. Det er nemt at servere 6 østers, men her var der alligevel sjusket med det. Som man måske kan ane på billedet var de to ret små, og ikke særligt pænt frigjort fra skallen. Det var lidt for sjusket til en pris af 180 kr. for 6 stk.

Den ovnbagt torsk med kartofler og lun mayonnaise var sublim – fik jeg at vide … Jeg blev tilbudt at smage den, men da jeg var færdig med mine østers havde de tre andres nærmest slikket deres tallerkener. Jeg tror på at det var godt!

Dertil fik vi en Pinot d’Alsace, Domaine Paul Blanck (325 kr.) som står på kortet som 2010 men blev serveret i 2011. Det betyder ikke noget. Et glimrende valg til forretterne.

Som hovedret fik to Steak og bordelaise.

Kirsten og jeg fik en ret som stod således på menukortet: ”Confiteret lam med sprængt tunge, hvide asparges & ærter”. Jeg må indrømme at vi hverken syntes kødet lignende eller smagte som lam. Det var fantastisk, men snarere kronhjort ville vi gætte på. Vi fik aldrig spurgt til det på aftenen, men jeg har bagefter skrevet med restauranten om det og fået hurtige og gode svar. Meget fornemt og professionelt.

”Lammet er tilberedt ved lav temperatur i vakuum og kan derfor godt have en struktur der minder om finere kød – kødet stammer fra en udbenet lammekølle. Frikasséen består af ærter, blanquette sauce og sprængt lammetunge.” ”Lammet er rigtig nok ikke confiteret på traditionel vis, men er tilberedt i sit eget fedt under vakuum-tilberedningen ved lave temperaturer, så den både forbliver lyserød, men også får det mørhed som confit gør. Definitionen på confit er at denne er tilberedt i eget fedt, derfor tillader vores kokke at dette er den rette betegnelse.”

Det VAR fantastisk og vores valg af vin i den billige ende var endnu engang en succes: ”2010 Cotes-du-Rhone, Delas Freres Saint Esprit” (295 kr.).

Som dessert valgte de tre andre citrontærte, her fik jeg bestemt heller ikke lov at smage, men det så eventyrligt ud, og smagte vist mindst ligeså godt.

Selv valgte jeg fire oste, alle fine og velmodnede.

Vi sluttede med fire espressoer, og snakkede videre en times tid, hvor der løbende kom friske forsyninger af vand, og der var ingen opfodringer til at købe mere. Det kunne vi lide.

Professionel og venlig servering med smil på læben. Udsøgte retter med en enkelt ærgerlig smutter. Vi kommer helt sikkert tilbage til Nimb Terrasse.

Traktørstedet 3. august 2012

Vi har en tradition med at besøge Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov en gang om året. De sidste 4 år har vi kun svigtet i 2011. Under Irene og Peter Frimann var Traktørstedet blevet til en institution med de legendariske frokostbuffeter og aftenbuffeter, med er stort udvalg af traditionelle retter tilberedt fra bunden og baseret på så vidt muligt lokale råvarer. Hvert år lidt fornyelse, men helst ikke for meget, og der var et stort stampublikum til stedet. Kvaliteten var ualmindeligt høj, prisen rimelig og det var en rigtig god idé at bestille bord i højsæsonen!

Nu har Pia Johansen, Claus Johansen og Claus Petersen taget over, så da vi besøgte stedet i går var omgivelserne næsten som de plejer at være, men menuen helt anderledes. Der var lidt stille synes vi for en fredag aften. Vi valgte at sidde udendørs i det flotte sommervejr, og det var bare en fornøjelse. Udsigten er uovertruffen over til Bøgeskov Lystbådehavn og ud over Køge Bugt, der var gang i lystfiskeri og badning. En flot sommeraften.

Der er et nydeligt og overskueligt menukort med tre forretter, to hovedretter og tre desserter, samt to hovedretter derudover. Der var et ligeså overskueligt kort over drikkevarer. Da vi gik, fandt vi ud af at der også var et vinkort, men det fik vi ikke at se da vi skulle vælge drikke.

Vi valgte alle fire Torsketerrin med jomfruhummer, spinatsalat & rabarber i ingefær til forret. De andre muligheder var Rejecocktail, med grønne asparges & Thousand Island dressing samt Cæsarsalat med kylling. Tre valgte Unghanebryst, saute af sommerkål, pomme rissole & estragonsauce som hovedret mens jeg valgte dagens fisk (skrubbe) med nye kartofler, gulerødder og forårsløg. To valgte Chokolademousse med blåbær & ristede mandelflager til dessert, de andre valgmuligheder var Pandekager med vaniljeis & orangesauce samt Jordbær med vaniljeis & myntesirup.

Prisen er 195 kr. for en ret, 280 kr. for to retter og 320 kr. for tre. Det er ”københavnerpriser”, ligesom det at tage 30 kr. for en kande vand virkede lidt pågående, når vi i øvrigt bestilte både vin, øl og kaffe. Maden var bestemt ok, men ikke på et niveau, som prisen afspejler. Forretten var nydelig, men lidt tam i det. Min hovedret var en nydeligt stegt skrubbe, men de nye kartofler havde fået for meget og gulerødder (2 stk.) og forårsløg (1 stk.) var ok, men altså ikke noget der kræver den store indsats af køkkenet.

Så pænt og nydeligt, men ikke noget at tage langt for. Og det bliver den helt store udfordring for Traktørstedet. Med det ret beskedne menukort og det – i forhold til Frimanns – helt traditionelle koncept, bliver det ualmindeligt svært at tiltrække kunder. Udsigten er fantastisk, men beliggenheden er ikke nem. Stedet ligger langt fra alfarvej og det er ikke et sted man lige kommer forbi. Mange vil sikkert, som vi, komme forbi en enkelt gang, og sammenligne med ”gamle” dage. Og den sammenligning falder desværre ikke ud til det nuværende Traktørsteds fordel.

Der kræves noget ekstra for at lokke kunderne til. Og det var bestemt ikke det vi oplevede denne fredag aften.