Work In Progress

Sankt Peders Stræde 34, 1453 København K, besøgt søndag den 19. juli 2015 kl. 17.50-20.00.

Fra Cofocos hjemmeside: ”Det eneste vi ved på nuværende tidspunkt er, at restauranten skal tage udgangspunkt i det spanske køkken. Vi har brug for din hjælp! Kom og spis og drik og fortæl os, hvad der virker. Arbejdstitlen for restauranten er Work In Progress, og konceptet er enkelt: Du får 4 retter & 4 glas vin for 450 kr.”

Foromtalen var ikke til at stå for, vi kom med høje forventninger – vi er aldrig gået skuffede fra en Cofoco-restaurant – og vores forventninger blev overtruffet.

Betjeningen var meget opmærksom, alle retter og vine blev præsenteret flot. Fra start blev vi spurgt om der var nogen allergier, der skulle tages hensyn til. Der var mulighed for en saftmenu som alternativ til vinmenuen.

Vi blev også spurgt om vi ville stemme på aftenens bedste ret (af de fire normale retter), og det ville vi meget gerne. Kirsten valgte nummer 1, jeg nummer 2, det var svært, for det hele var rigtigt godt.

Vi fik et fantastisk måltid, som udover de lovede 4 retter med tilhørende vine bestod af to slags brød (inkluderet), olivenolie (inkluderet, udsøgt!), et glas cava og postevand (+ 45 kr. + 25 kr. pr. person) samt tre mellemretter (inkluderet).

Appetizer: Hotdog med chorizo i briochebrød med blæksprutteblæk samt kartoffelchips.

1. ret. Ovnbagte gulerødder, tomat, hvide bønner, oliven, friske ærter, på en bund af ærtepuré, med sortfodsskinke og gratineret manchego. Hvidvinen fik jeg desværre ikke noteret navnet på.

2. ret. Grillede kammuslinger på en bund af kartoffelsifon, små spinatblade vendt i brunet smør og revne mandler. Hvidvinen fik jeg desværre ikke noteret navnet på (ren chardonnay).

Mellemret: Gazpacho på tomat og jordbær med reje ceviche.

3. ret. Smørmør langtidsbraiseret svineskank på en bund af belugalinser med crudité af broccoli marinet i oliven og karamelliseret løg. Rødvinen fik jeg desværre ikke noteret navnet på (100 % tempranillo). Jeg bad om et ekstra glas, fik det, og det viste sig at være uden beregning - meget flot.

Mellemret: Bærgele, let, kold espressocreme toppet med lun citronskum.

4. ret: Hindbærsorbet, granite på rosenblade, hvid chokoladeganache med crumble og hyldeblomstgelé. Sherryen fik jeg desværre ikke noteret navnet på.

Et fantastisk måltid med 7 retter og 5 vine, alle retter udsøgt tilberedt, serveret og præsenteret. For en samelt pris på 1.040 kr. Det er et luksusmåltid til en meget attraktiv pris.

Vi har allerede besluttet at vi snart skal besøge Work in Progress igen, sammen med nogle af gourmeterne i familien, som bestemt vil værdsætte stedet efter fortjeneste.

Dolce Sicilia, Malmø (19. juli 2014)

Vi blev introduceret til Dolce Sicilia den 3. juli i år, og i dag besøgte vi stedet igen. Dolce Sicilia ligger Drottningtorget 6 i Malmø og ser ikke ud af ret meget, hvilket hjemmesiden heller ikke gør.

Det skal man ikke lade sig narre af.

De har et snævert sortiment, og det er fremragende.

To slags pasta, seks slags pesto, som kombineres til seks retter til 69 kr. for en ret. Dertil gratis postevand eller Pellegrino (diverse varianter) til 20 kr. pr. styk. Pastaen og pestoen er naturligvis frisklavet og det smager fantastisk!

Man kan få fremragende kaffe på stedet.

Men den helt store attraktion er den hjemmelavede is, der er altid 16 varianter i disken, og alle er lavet fra grunden med friske råvarer, og det smager bare himmelsk. Begge gange har jeg fået en mellemis, hvor man for 40 kr. får en bakke (eller en vaffel, hvis man ønsker det) med op til tre varianter. Jeg har smagt de seks, Kirsten andre seks, og de er alle vidunderlige.

Man kan spise på stedet, på torvet eller få varerne med. Vi har ved begge besøg købt både pasta og pesto med, for 59 plus 32 kr. er der til 4 pæne portioner.

Vi er vilde med Dolce Sicilia pga. den høje kvalitet, de meget rimelig priser og den meget venlige og imødekommende betjening. Dolce Sicilia er bestemt en tur til Malmø værd.

Brasseriet Baum, Køge (2. juli 2014)

Brasseriet Baum (Vinbar & Tapas) åbnede 2. juni 2014. Det ligger fantastisk i Torvebyen i Køge, lige ned til Køge Å.

Kirsten og jeg besøgte stedet onsdag 2. juli med ganske store forventninger især baseret på hjemmesiden. Desværre kunne Brasseriet denne aften ikke indfri forventningerne. Et brasserie er for os et sted, hvor der serveres rustikke franske retter tilberedt i eget køkken. Det er der ikke tale om her. Der blev til aften kun serveret forretter og desserter samt tapas som hovedret.

Vi kastede os ud i den store udgave kaldet Alt I én, som præsenteres således: ”Min 2 cuv. Luxus tapas med fisk, samt vinmenu. Start med mousserende vin, 2 gl hvidvin , 2 gl rødvin, 1 glas dessertvin & kaffe. 548,-pr. cov.”

Luxus tapas med fisk præsenteres således: ”1 skive sortfodsskinke , 1 skive Serrano skinke, 1 skive foie gras, 3 slags salami, ølpølser, røget laks, krabbesalat, 4 slags oste, fløderørt leverpostej, pesto, vilde oliven, Artiskok creme, Semi dried tomater, Chornichoner, friskbagtbrød”.

Den venlige og velmenende - men meget ukyndige - tjener tog fint imod bestillingen og sagde, at vi så skulle starte med noget hvidvin. Vi nævnte, at i følge kortet skulle vi starte med noget mousserende, hvilke vi så fik. Det havde været dejligt med lidt snacks, nødder eller oliven til, men der var intet.

Så kom hele tapas-fadet på bordet (se foto) og vi fik det første glas vin, et ret anonymt glas chardonnay (fransk, fik ikke noteret detaljer). Vi synes det er spændende at smage vine og mad på tværs, så vi fik overtalt til at vi fik alle fire vine på bordet på én gang.

Vi havde håbet på (og regnet med), at der var tænkt over kombination mad/vin. Det var der bestemt ikke. En anonym chardonnay og en ligeså anonym sauvignon blanc, vi kan ikke lige se hvilke del af menuen, de skulle matche.

Fisken bestod af et ganske kedeligt stykke laks, man kan se på billedet, at det ikke er ret spændende. Krabbesalaten var meget anonym, blev peppet op af lidt salt og peber, men kedelig. Foie gras'en var i særklasse smagløs.

Charcuteri og oste var ok, bortset fra at tjeneren ikke kunne præsentere dem ordentligt, der var 3-4 af dem, der lå på fadet, som han ikke kendte navnet på.

Dessertvin uden dessert, ja det kan man da godt prøve. Lidt petit four kunne måske overvejes? Eller en miniudgave af noget fra dessertkortet. Vi spurgte hvilken vin det var, og trods flere forsøg kunne vi kun få at vide at det var en italiensk dessertvin …

Jeg ville rigtigt gerne kunne skrive noget mere positivt end at betjeningen var venlig og imødekommende. Men nej. En tjener der ikke kan præsentere det, vi fik serveret, ordentligt, vine der ikke var matchet i forhold til maden, manglende vinkendskab samt flere discountagtige varer. Det er ikke godt nok.

L´éducation Nationale (7. december 2012)

Jeg skrev den 22. december sidste år om L´éducation Nationale i Larsbjørnsstræde 12, som Kirsten og jeg efterhånden betragter som vores stamrestaurant.

I fredags, den 7. december, holdt vi vores julefrokost derinde med følgende menu:

Crème brûlée de foie gras et croustillant de confit de canard (Bagt andeleverterrin og sprødt andekød)

Risotto de homard au nougat de Montélimar (Hummer-risotto m. hvid nougat fra Montélimar)

Filet de bar au jus fumé, topinambours aux noisettes et légumes à l’huile de noisette (Havbars-filet i røget bouillon, jordskokker m. hasselnødder og årstidens grøntsager)

Plat du jour: Skaldyrsfad. Hver torsdag morgen modtager restauranten friske skaldyr fra Boulogne sur Mer: østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger, og et fad af disse udgør dagens ret, så længe de varer

L’omelette Norvégienne au rhum et raisins (Flamberet islagkage m. meringue, rom og rosin)

Kiwi, coco et chocolat blanc façon « bûche de noël » (Traditionel fransk juletræstamme m. kiwi, kokos og hvid chokolade)

Jeg vil ikke gentage superlativerne fra tidligere. Men blot konstatere, at L´éducation Nationale fastholder niveauet. Stedet ligner umiskendeligt sig selv, men der sker bestandig fornyelse på menukortet. Kvaliteten er høj, betjeningen opmærksom, stemningen hyggelig og tæt. Vi kommer igen. Og igen.

Bonjour Vietnam 18. november 2012

Bonjour Vietnam fik en flot anmeldelse af Helle Brønnum Carlsen i Politiken den 16. november 2012. Stor ros til køkkenet og 4 kokkehuer.

Det fik os lokket til at reservere bord søndag den 18. november. Vi havde reserveret til 18:00, kom 10 minutter tidligere, hvor der kun var få besatte borde, men mange reservationsskilte. Vi fik anvist et bord med to plasticstole, som tydeligt adskilte sig fra de fleste andre stole i lokalet. De passede heller ikke til bordhøjden, og de stod ikke fast på det meget glatte gulv. Vi bad om et andet bord og det fik vi heldigvis uden dikkedarer. Men, det var tydeligt, at der var gjort meget for at udnytte pladsen til det sidste, så vi sad ret udsat, men borde på alle fire sider af os, så vi blev generet hver gang et af de andre borde blev betjent.

De har sikkert denne aften tjent noget ekstra, men det går ret meget ud over stemningen, når der er så tæt pakket, at man ikke kan sidde nogenlunde ugeneret. Og det kunne vi bestemt ikke, for der var mindst fuldt hus, ingen tvivl om at den anmeldelse var blevet læst!

Vi bestilte 3 forretter til deling:

• "Gôi cuôn: Tigerrejer, fint skåret økologisk kylling, bønnespirer, risnudler og friske koriander svøbt i en frisk rispandekage."
• "Châ giò: Hakket kylling, skovøresvampe, løg og friske Bønnespirer svøbt i en rispandekage og stegt gyldne."
• "Tôm viên chiên giòn: Fars af tigerrejer, løg og hvidløg formet som kugler og stegt gyldne, der serveres med salat og vietnamesiske pickles."

Det var perfekt til deling, og der kom uden videre en tallerken til hver af os, så vi kunne dele på en nem måde. Det var ganske glimrende, og vi talte om at vi en anden gang godt kunne nøjes med et udvalg af forretter. Specielt rejekuglerne var jeg helt vild med, men alt var friskt og lækkert, og portionerne var pæne. Overordentligt rimeligt til 69 kr. pr. forret.

Til hovedret fik vi:

"Bò né: Stykker af supermør kalvefilet, der er marineret med hvidløg, ingefær og krydderurter, som man gør det i Viet Nam. Kødet tilberedes og serveres på en støbejerns tallerken, med æggeblomme, vietnamesiske pickles samt sesamfrø og finthakkede peanuts ovenpå. Hvis du ikke ønsker æggeblomme, kan du bare sige til."

"Bún gà xào: Risnudler med stegte kyllingestykker, årstidens friske sprøde grøntsager, løg og hvidløg."

Begge retter var ualmindeligt lækre og vi kunne ikke finde en finger at sætte på noget af det, vi fik serveret.

Som drikke fik vi postevand, to glas Chardonnay og en flaske Hanoi Beer. Til en samlet pris på 597 kr. er det i den meget rimelige ende.

Det er uden tvivl et sted vi vil besøge igen, men udelukkende for at få et hurtigt, veltilberedt måltid. For alt det udenoms trak ned.

Restaurant Oubæk

En skøn vinmenu

I tirsdags spiste Kirsten og jeg på Restaurant Oubæk i Store Kongensgade. Det var en fødselsdagsgave fra hundene, som skulle indløses :-) Det var et meget flot valg de havde truffet!!

En almindelig tirsdagsaften …, og alle ca. 40 pladser var besat. Man sidder tæt, men ikke for tæt, betjeningen er venlig, opmærksom, ikke påtrængende, kompetent.

Vi startede med et glas crémant og fik derefter en 4-retters menu med tilhørende vinmenu.

Kammuslinger med soya/ingefær sauce. Dertil Riesling Herrenweg de Turckheim 2005 – Zind Humbrecht. En fortrinlig ret, jeg kunne dog have ønsket en anelse mere skarphed i smagen. Kammuslingerne har en fin, sart smag, men de kunne godt tåle lidt mere modspil. En anelse mere syrlig vin måske, men det er i luksusenden. En flot første ret.

Svamperavioli. Dertil Poilly-Fuissé – Bret Brothers 2008. Fremragende! Her gik alt op i en højere enhed, retten var en ren smagseksplosion, og vinen fantastisk til. Absolut aftenens favorit.

Boeuf bérnaise. Dertil Brunello di Montalcino 2005 – La Poderina. Totalt klassisk, enkelt og fremragende. Perfekt stegt for mig (lidt for rød for Kirsten, der blev ikke spurgt, hvordan man ønskede den), superbe pommes frites og en fantastisk bearnaise.

Æblekage. Dertil Muscat de Mireval, Domaine du Mas Neuf 2008. Æblekagen var fin, den medfølgende nøddeparfait så let som luft og smeltede på tungen.

Vi sluttede med to espressoer og kunne se tilbage på et aldeles fantastisk måltid.

Det er bistromad på et højt niveau, der er ingen slinger, serveringen er god og opmærksom. Vinvalget excellent. Bestemt et sted vi vil besøge igen.

Odd-fellowgaarden’s Bistro i Køge

I går fejrede vi min 60 års fødselsdag. Vi er temmelig kritiske med hensyn til mad og vin, og det har ikke været nemt at beslutte sig for stedet at afholde middagen. Men efter et par testspisninger var vi ikke i tvivl om Odd-fellowgaarden’s Bistro i Køge var et godt valg. Vi var heldige at kunne booke hele bistroen til selskabet på 17 personer, og efter en samtale med køkkenchef Kristian Østergaard var vi helt trygge ved at arrangementet lå i gode hænder.

Vi blev absolut ikke skuffede.

Som velkomstdrik fik vi Marquis de la Cour Collection Privée Brut, Loire.

Hors d’oeuvren var et udvalg af små retter: Oeuf en mayonnaise, med ristet malt, mayonnaisen baseret på hummer, paté de campagne, rillette (gris/kalv), chorizo, syltet porre samt to slags brød. Dertil Marquis de la Cour Collection Privée Brut, Loire.

2. servering var frikassé af svampe og hasselnødder i en smørsauce med krydderurter. Dertil 2009 Viognier Santa Barbara, Fess Parker Winery.

3. servering var hjemmerøget laks med skum og rogn med urteblade. Dertil 2009 Viognier Santa Barbara, Fess Parker Winery.

4. servering var langtidsstegt dyrekølle med dauphinekartoffel, små bagte tomater og rødvinsglace. For de, der ønskede det, var der mulighed for en ekstra servering. Dertil 2008 Coca i Fitó Montsant Jaspi Negre.

5. servering var fire oste: en fransk fastost, gedeosterulle, manchego og blåskimmelost. Dertil Kopke 10 years old porto.

6. og sidste servering var en desserttallerken med frugtsalat med sabayonsauce, nøddekurv med blåbær/hindbær is, skumtop med chokoladepulver, hvid chokomousse med lakrids i hasselfragilité samt nougatparfait. Dertil 2010 Voület Casorzo, Fracchia, Piemonte.

Dækservietten er samtidig menukortet og der står, at bistroen ikke betragter sig som en gourmetrestaurant. Men det skal man ikke lade sig narre af. Kristian Østergaard er skarp og præcis i sin madlavning, han bobler af passion for sit arbejde, og hans begejstring ved at fortælle om maden er smittende.

Hver eneste servering var udsøgt, og det giver ikke den store mening at fremhæve den ene for anden. Men, gået på klingen vil jeg nok sige at frikasséen og Viognieren var aftenens allerbedste servering.

Den opmærksomme betjening og Kristian Østergaards villighed til at tale om detaljer om bl.a. lakserøgning var et yderligere plus.

Vi glæder os til at komme igen!