søndag den 21. juli 2019

Kiin Kiin Omakase (19. juli 2019)


Fredag den 19. juli var Kirsten og jeg på Kiin Kiin Omakase, Nyhavn 71, til et fantastisk sanseovervældende fantastisk måltid.

Jeg bestilte bord 15. marts efter at have læst en begejstret anmeldelse i Politiken, og forventningerne var ret høje. Og heldigvis kunne restauranten i allerhøjeste grad leve op til vores forventninger.

Det er en del af imperiet med Kiin Kiin som toppen med en Michelin-stjerne, dér har vi spist med stor fornøjelse flere gange.

Kiin Kiin Omakase reklamerer med at være Danmarks mindste restaurant, og det har vi ingen grund at anfægte: Der er præcis plads til 6 personer. Vores selskab var to mandlige kokke, som tydeligvis færdedes hjemmevant på Michelin-restauranter og andre spændende spisesteder, og et venindepar, som ikke brød sig om østers, men blev omvendt på første etape 😉

For måltidet – det lyder lidt ordinært at kalde det et måltid, det var en oplevelse af de helt store – foregik i fire etaper.













Første etape foregik ved østersbaren i Kiin Kiin By Seas restaurantionslokale. Vores tjener og vores kok (”Japanese chef Takashi and his wingman Sherwin”) som sørgede for 9 eksklusive serveringer og tilhørende drikkevarer. Jeg havde valgt vinmenuen, Kirsten den ikke-alkoholiske. Vinmenuen omfattede på denne station 3 forskellige champagner.












Næste etape blev afviklet i baren, og omfattede de næste 8 serveringer, akkompagneret af 3 forskellige saker.



















Tredje etape blev afviklet i køkkenet, så vi kunne følge tilberedningen. Den omfattede 10 serveringer, dertil en canadisk Riesling, en orange vin fra Alsace, en Chablis og en blommevin til desserten.




Fjerde etape omfattede 6 stykker chokolade og kaffe/te, og foregik i loungen.

Det var et af de bedste måltider, jeg nogensinde har fået. Hver eneste ret var en unik oplevelse, serveret flot, med stolthed og elegance. Det er første gang jeg har klappet af en kok, men det var så enestående lækkert, så hvad kan man ellers gøre? Udover at give drikkepenge, som vi også gjorde.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med skaldyr og fisk, og det er et rigtigt godt udgangspunkt, for hvis man ikke bryder sig om det, så skal man finde et andet sted at spise 😉

Jeg skal ikke forsøge at beskrive retterne, men jeg har taget billeder af dem alle, og jeg kan garantere for, at det var fantastisk alt sammen, og jeg er ikke i tvivl om, at Kirsten og jeg vender tilbage en dag om ikke for længe og oplever det igen. 3½ timers totaloplevelse, maden, vinen og det øvrige gik op i en højere enhed. Lokaliteterne var perfekte, det er et rigtig god idé med etaperne, og både kok og tjener var topprofessionelle og imødekommende.

Hvis jeg uddelte kokkehuer, ville Kiin Kiin Omakase få 6 ud af 6. Hvis jeg var Michelin-inspektør ville jeg ikke tøve med at give en Michelinstjerne.

Det var en enestående oplevelse!

Fakta: Vi fik menuen (der er kun den ene, og er kan ikke laves afvigelser) til 1.075 kr., vinmenuen koster 975 kr., den alkoholfrie pakke 625 kr. og mineralvand 50 kr. pr. person. Samlet 3.850 kr. for to personer. Det er en meget rimelig pris for en ekstraordinær oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar