Jeg skrev den 22. december sidste år om L´éducation Nationale i Larsbjørnsstræde 12, som Kirsten og jeg efterhånden betragter som vores stamrestaurant.
I fredags, den 7. december, holdt vi vores julefrokost derinde med følgende menu:
Crème brûlée de foie gras et croustillant de confit de canard (Bagt andeleverterrin og sprødt andekød)
Risotto de homard au nougat de Montélimar (Hummer-risotto m. hvid nougat fra Montélimar)
Filet de bar au jus fumé, topinambours aux noisettes et légumes à l’huile de noisette (Havbars-filet i røget bouillon, jordskokker m. hasselnødder og årstidens grøntsager)
Plat du jour: Skaldyrsfad. Hver torsdag morgen modtager restauranten friske skaldyr fra Boulogne sur Mer: østers, knivmuslinger, jomfruhummer, rejer, mandelmuslinger, havsnegle, hjertemuslinger, krabbeklør og venusmuslinger, og et fad af disse udgør dagens ret, så længe de varer
L’omelette Norvégienne au rhum et raisins (Flamberet islagkage m. meringue, rom og rosin)
Kiwi, coco et chocolat blanc façon « bûche de noël » (Traditionel fransk juletræstamme m. kiwi, kokos og hvid chokolade)
Jeg vil ikke gentage superlativerne fra tidligere. Men blot konstatere, at L´éducation Nationale fastholder niveauet. Stedet ligner umiskendeligt sig selv, men der sker bestandig fornyelse på menukortet. Kvaliteten er høj, betjeningen opmærksom, stemningen hyggelig og tæt. Vi kommer igen. Og igen.