Kadeau Bornholm - en skrøbelig stjerne (27. august 2017)

 

Fantastisk udsigt

En let opdateret udgave af dette blogindlæg fra 28. august.

Kadeau har vi kendt fra den åbnede på Bornholm i 2007, men det er flere år siden vi har været der, og første gang efter at den har fået Michelin-stjerne.

Først menu, vinmenu og fotos.

Tre snacks dertil NV J.L. Vergnon, ”Murmure”, Champagne

Glødebagt glaskål, ærter, skovmærke, blå ost

Squash, musling, stikkelsbær

Fritterede fjordrejer, Karl Johan, figen

2014 Amaury Beaufort, «Côte de Junay», Bourgogne

Østers, persille, surkål, solbærblade

Kål fra haven, musling, løvstikke, valle

Grillbagt brød

2015 Mark Angeli, « La lune », Loire

Kammusling, peberrod, gul bede, hamp, fyrreblomst

Kåltærte, varmrøget laks, fløde, marehalm

2015 Jean-Marie Berrut, «Le petit tétu», Bourgogne

Syltede græskar, hybenrose, skovmyrer, hvide asparges

Sprødt brød, kartoffel, blomsterkarse, gran

2014 Kéké Descombes, « Vieilles Vignes », Morgon

Lam, sort hvidløg, blomme, marv

Palthästa, 2 år Havgus, løg, skovmærke

2016 Canelli Pera, Moscato d’Asti, Piemonte

Æble, havesyre, røn, rabarberrod

Bær fra haven, crème fraiche, valnøddesnaps

Aftenudsigt fra Kadeau

Maden var fantastisk indtil vi kom til hovedretten! De var alle retter knivskarpe, ingredienserne indgik i en syntese og det det var en nydelse af smage den i små mundfulde, undtagen når vi blev anbefalet, at en ret var tænkt som en haps :-) VI var virkeligt imponerede af kreativiteten og evnen til at få fantastiske nuancer frem ved at kombinere de mange, lokale ingredienser. Hovedretten var lidt et antiklimaks, et stort stykke selleri som tilbehør til kødet var helt ude af stilen, og æbledesserten var der ærligt talt heller ikke det samme høje niveau over.

Det, der undrede os mest, på madfronten, var manglende råvarer. Vi savnede virkelig en lokal fisk eller to, som ingrediens i en eller to retter. Og vi savnede lidt luksus. Prøv at se ingredienserne i ovenstående, det er mad på budgetniveau, ikke stræben mod at fastholde en Michelin-stjerne.

Vinen var parret fint til maden, om end det kom bag på os at parringen var en vin til to retter. Da der blev skænket ret mådeholdent, var vi flere gange næsten løbet tør for vin til ret nr. 2. Lidt efterfyldning havde bestemt været på sin plads.

En vinmenu prissat til 1.000 kr., der forventede vi helt klart mere end 6 små glas vin, det var optrækkeri. Ved et eventuelt genbesøg vil vi helt klar vælge at bestille en flaske eller to fra kortet.

Der, hvor virkelig oplevede forskellen i forhold til KOKS og ikke mindst Frederiksminde – som vi har besøgt tidligere på måneden - var timingen og passionen.

Det gik ret stærkt med at servere; vi fik simpelthen ikke tid til at nyde og fordøje den ene ret, tale om den – som man absolut gør med mad på dette niveau – før den næste kom på bordet. Vi havde aldrig forestillet os at en aften med tre snacks og ti retter kunne eksekveres på lige godt to timer. Hvis der var gået tre timer, havde der virkelig været tid til at fordybe sig i maden og vinen, nu gik det alt for stærkt.

Og så det med passionen. Maden og vinen blev præsenteret venligt, professionelt, kyndigt. Men den overskudsagtige stolthed og begejstring, som vi vil forvente på en restaurant på dette niveau, var der simpelthen ikke. Det var mekanisk, ikke entusiastisk. Kadeau er bestemt et besøg værd, de får det mest fantastiske ud af enkle råvarer. Men de skulle skrue op for mængden af vin på vinmenuen, ofre mere på ingredienserne, så det bliver rigtigt luksus og ikke mindst skrue op for begejstringen og stoltheden over det, der bliver serveret, for det kan I godt være mere end bekendt.

Lige nu synes vi ikke niveauet er til en Michelin-stjerne.